♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

tirsdag den 1. marts 2016

Aksel 4 år

 
Aksel er nu 4 år.
Han havde glædet sig utrolig meget til denne dag. Ugen inden hans fødselsdag blev han fejret i børnehaven, og havde inviteret både mor, far og Astrid med. 
 
Vi stod op, og Aksel fik sang og gaver. Morgenbrødet havde vi bestilt aftenen før og Aksel havde selv valgt brød og kager.
 
Efter han havde pakket sine pakker op, blev han sløj og jeg kunne se, at han ikke var på toppen. Og desværre fik han høj feber et par timer senere :( ÆV!
Som forældre, er det noget af det værste, at se sit barn være møg syg på sin fødselsdag.
 
Men Aksel kæmpede bravt imod og forsøgte, at holde modet oppe, da han vidste at der skulle komme fødselsdagsgæster om eftermiddagen.
Heldigvis var det kun bedsteforældre, older og onkel/tante der skulle komme og ikke en hel flok børn. For så havde vi været nødt til at aflyse.
 
Kort tid før gæsterne kom, fik Aksel lidt Panodil Junior og det var guld værd! Han kvikkede op og kunne nyde dagen med gaver, gæster og sang.
 
Vi har altid fejret fødselsdag for børnene på deres præmisser og nu mens de endnu ikke er så store, har vi altid holdt en "kort" fødselsdag. Ikke nogen heldags forestilling med flere måltider. Og heldigvis for det, for da gæsterne tog hjem ca. 17.30, var Aksel selvfølgelig helt færdig og feberen steg igen.
 
Men det til trods, havde han haft en rigtig dejlig dag!
Og han fandt alligevel kræfter til at takke os for en dejlig dag og ikke mindst sine gaver!
 
I dag 2 dage senere, er jeg stadig hjemme med en syg dreng, som dog heldigvis er i bedring. Og når han bliver rask, har han en masse lækre gaver, som han skal have set ordentlig på. Når man er syg er lysten bare ikke til det.  
 

Hjemmebagte boller med lækkert tilbehør og kager med Spiderman og Avengers, på Aksels bestilling.
 

Lærke gaver! der mangler lige en Flexitrack-bane med Ninja Turtles og en lille Ninja Turtles bil.
 
Drengetema med Avengers!
 
Aksel er bare blevet en stor dreng! Han er utrolig nysgerrig og videbegærlig. Han stiller store dybe spørgsmål, der virkelig overrasker mig. Han er begyndt at være rigtig fræk- til tider. Er næsvis, svarer igen og prøver grænser af!
Udadtil er han en lille dreng, men han har et stort temperament og et kæmpe følelsesregister, som han ikke er bleg for at vise når han bliver frustreret eller vred.
 
  Han har stor retfærdighedssans og kan være utrolig kærlig og empatisk.
Han har rigtig godt gang i, at udforske verden og afprøver grænser og lærer af de sociale spilleregler blandt sine venner i børnehaven.
 
Da han var 3 år og 8 måneder lærte han STOLT at fløjte! Ca. 3 år og 10 måneder lærte han at gynge selv og højt!
Disse små milepæle eller sejre, betyder mere end man tror når man får børn. At se stoltheden lyse ud af øjnene på sit barn. Hvis største mål, på nuværende tidspunkt i livet, bare er, at blive STOR og kunne alt det de store og voksne kan.
 
Alle aldre har sine charme. 4 års alderen er fascinerende fordi de nu er så selvhjulpne og selvstændige, men heldigvis har de stadig brug for kys, kram og behov for at putte lidt med mor og far.
 
Tillykke min lille STORE dreng! 
 
 
 

tirsdag den 23. februar 2016

Astrid 2 år

 
Så blev hun 2 år!
 
Bloggen står lidt stille- dels fordi jeg ikke lige har haft gnisten til at skrive, ja for slet ikke at tale om, at have TIDEN til det.
Desuden har jeg på det seneste tænkt meget over hvad jeg egentlig har lyst til at dele med omverdenen af mit privatliv- om min families liv.
Det er da rart at vide, at der er nogen der gider at læse lidt med derude,og måske sætte gang i lidt tanker hos andre eller spændende debatter, men samtidig kan man pludselig også føle sig ret "udstillet". Hvem læser egentlig med? Hvor meget skal man dele om sig selv på sociale medier? Vil man på et senere tidpunkt blive stillet til ansvar for det man engang har skrevet?
 
Min lyst til at skrive opstod under min første barsel med Aksel i 2012- dengang var det rart at få "læsset" lidt af et sted, mens man sad derhjemme i sin lille barsles boble. Samtidig synes jeg, at det var død smart, at kunne bruge bloggen som en ekstra og mere detaljeret "barnets bog", fordi jeg jævnligt lavede oversigter over børnenes udvikling-  især Aksel (der var mere tid dengang).
Dem printede jeg ud og samlede til to "hæfter" med en masse data, som jeg er sikker på, at vi og børnene bliver glade for at læse en dag om mange år.    
 
Nå, men for at vende tilbage til vores nu 2 årige datter! Så er hun nu faktisk allerede 2 år og 17 dage.
Hun blev fejret med manér- både hjemme og i vuggestuen.
Hun trives og er rigtig godt med hvis vi ser på hvad en 2 årig gerne skulle kunne.
Uden at lyde pralende, så vil jeg sige, at hun er rigtig godt med faktisk.
 
Hun er utrolig adræt, vaks og vågen. Rent sprogligt har hun virkelig sparket r..! på det seneste. Hun har gang i en masse sproglige udfoldelser og snakker i små sætninger og gør sig rigtig godt forståelig rent verbalt.
 
For lige at opremse et par tegn på, hvor stor hun pludselig er, så kan her nævnes, at hun jævnligt (og bevidst) tisser på potten, hun smører selv smør på sit brød. Hun tager selv jakke og sko på. Og hun gør et ihærdigt forsøg med andre beklædningsdele. Hun har dog tydligt lettes ved fod- og benklæder. Hun befinder sig i "kan selv vil selv fasen"- der har hun egentligt været det sidste års tid ;)
 
I mit sidste indlæg var Astrid 18 måneder og blev endnu ammet ved behov. Dengang havde jeg på fornemmelsen at hun snart var klar til at stoppe- men det varede dog lidt endnu.
Faktisk helt indtil 1 uge før hun fyldte 2 år. Først da, kunne jeg mærke at hun var helt klar- og hun er ikke ammet siden.
Afslutningen på amningen foregik helt i hendes tempo -Og hvor er jeg glad for, at jeg lyttede til hende og mig selv. Det er så nemt at lade sig påvirke af andres relativt negative -eller rettere uvidende holdninger omkring amning.
Og JA! amning er fandeme hårdt arbejde (for moderen - i perioder), men det er absolut det hele værd.
 
Nu er hun for alvor ved at være vores (lille) store pige der er så kærlig, charmerende, viljefast og glad (det meste af tiden). Hun er (stadig) en vaske ægte tøse tøs, der ELSKER leg med dukker, barnevogn, hårpynt, kjoler osv. og ægte levende babyer kan hun ikke gå forbi, uden lige at skulle kramme, kysse og dikke dikke. Hun elsker at synge og synger mange opdigtede og kendte sange. Sammen med hendes skønsang hører der som regel også en fin lille dans med og hun kan godt lide at optræde og være i rampelyset.
Hun har dog også en indre vildbasse i sig og tumler gerne med storebror! Jo vildere jo bedre- hun har endda lige lært at slå kolbøtter!
 
Hun er meget udadvendt og elsker at snakke med nye mennesker. Hun lader sig ikke skræmme så nemt- dog er hun hunde angst for edderkopper i alle størrelser. Også kaldet "kravler, kravler". Som formentlig er et selvopfundet ord for edderkop på baggrund af sangen "Lille Peter Edderkop". (sødt) 
 
Hun er den største puttehøne og elsker at putte og nusse med mor og far. Efter en lang dag i vuggestuen er det bedste, at komme hjem og putte med mor og Aksel i sofaen (og selvfølgelig også far, når han kommer hjem fra job). ;)
 
Når hun er syg, træt eller ved at få tænder bryder helvedet løs! Hun kan forvandle sig til en lille pjevset og hysterisk djævel (selvfølgelig af god grund) Men det behøver vi ikke kommer nærmere ind på, for hun er heldigvis dejlig størstedelen af tiden ;) 
 
Ligesom sin storebror har hun først nu, lært at sove over 2 timer til middag og er begyndt at nærme sig dét man kan kalde, at "sove igennem".
 
Gud hvor gør en god nattesøvn (over 5 timer sammenhængende) meget godt for forældrene!
 Martin og jeg er totalt enige om, at små børn er fantastiske men lige nu, hvor de er 2 og knap 4 år, er det hele så meget lettere- hold nu op al den frihed vi føler. De er mere selvstændige, de kan kommunikerer deres behov mere tydeligt, de kan endda lege sammen og passe sig selv i op til halve og hele timer! Nå ja ja, de skal da stadig have hjælp til dit og dat og nu er det andre udfordringer vi står med.
F.eks. kunne det være en diskussion med en bund hysterisk 4 årig der går fuldstændig amok og har gang i ekstrem grænsesøgning. Eller en 2 årig der bagefter, ihærdigt forsøger at gøre storebror kunsten efter. (suk)
 
Men lige nu, er vi så småt ved at være der, hvor vi igen har mere tid til finde os selv og har mulighed for, at tænke lidt på vores egen behov frem for ALTID at skulle servicerer de små "pus". ;) Dét gør sørme også meget godt for forældrene.
 
Vi ELSKER vores lærke børn, og alt hvad det måtte indebærer at have børn. De er for det meste også rigtig søde og skønne og uden at jinxe det, så tror jeg heldigvis ikke vores opdragelse af dem har fejlet helt.  
 

mandag den 17. august 2015

Ammer du stadig?

Nu er Astrid 18 måneder. Hun er lille og vaks, men hun stortrives.
Efter en rigtig træls oplevelse med fødsel og efterfølgende amning, da storebror blev født. Var det virkelig helt vildt at opleve en amning der bare lykkedes!
Endda på trods af at jeg fik brystbetændelse og derefter en sejlivet infektion med over 40 i feber i mange dage, som der krævede en lille uges indlæggelse.
Første gang, var bare 6 dage efter fødslen og anden gang var Astrid kun 20 dage gammel.
 
Shit det var virkelig hårdt og ikke mindst det, at jeg skulle undvære vores dengang kun knap 2 årige søn og far og stå "alene" med vores lille prinsesse på sygehuset. -Og nå ja, oveni hatten havde jeg et kejsersnit-ar der ikke ville hele. Det flød med sorte tykke klumper blod pga en stor blodansamling. Det krævede ugentlige ture på lægehuset, for at få skiftet forbinding, og at skulle ud af huset med en lille baby, så ofte, er i sig selv rigtig hårdt. Arret helede først efter knap 2 måneder! 

 Jeg fatter ikke helt hvordan jeg/vi klarede os igennem sådan en tur?
Et eller andet sted er jeg lidt stolt og fascineret over den instinktive moderlige råstyrke, der bare træder igennem, når det hele brænder på.
 
Det resulterede nemlig i at jeg fuldammede Astrid til hun var 6 måneder! og derefter blev hun ammet ved behov og om natten.
I dag ammes hun stadig lidt i løbet af natten eller tidlig morgen (liggende i sengen, og hvor hun bagefter kommer ind i sin egen seng og sover videre).
Af og til vil hun også gerne ammes lidt om eftermiddagen, ofte efter en lang dag.
Hun efterspørger selv og kommer endda ofte selv slæbende med amme puden. Hvis ikke ammepuden er at finde, ja, så finder hun da bare en anden pude. ;) 
 
Jeg havde en ide om, at det kunne være så fedt, hvis jeg bare kunne amme hende til hun var 1 måned, så 2 måneder og så måske 3 måneder. Da vi ramte 6 måneder, følte jeg mig så sej og lykkelig over, at vi havde klaret det!
Jeg havde desværre mistet en stor del af troen på, at kunne amme, efter oplevelserne med Aksel.
Dermed ikke sagt, at det, at jeg ikke kunne amme Aksel var en "fallit erklæring" for mig, for det var uden tvivl den bedste beslutning, at han fik min udpumpede mælk på flaske og senere hen modermælkserstatning og jeg har altid været helt afklaret med, at Aksel var et såkaldt "flaskebarn".
 
  Men nu er Astrid så blevet ammet i 18 måneder(!!), det er helt vanvittigt. Jeg troede, at det skulle være helt slut da hun var 12-14 mdr.(min egen forestilling i forhold til hendes alder osv).
Men som tiden gik blev min grænse også flyttet- og i forbindelse med, at Astrid selv efterspurgte det, kunne jeg bare ikke sige nej. Så det har været en selvfølge, at hun selv har fået lov, at styre "nedtrapningen", og nu kan jeg mærke, at vi er ved at nærme os slutningen.
På en måde bliver det fantastisk at få kroppen helt for sig selv og samtidig bliver det da også lidt vemodigt. For jeg har virkelig følt at amning har været en særlig hyggestund, også selvom jeg altid har været lidt blufærdig omkring det og bestemt ikke har brudt mig om at amme i alle offentlige forsamlinger.
 
Men at se hvordan Astrid har fået så meget omsorg, nærvær og i særdeleshed tryghed og indre ro, ved at blive ammet, så har det bare været det mest naturlige at blive ved. Amningen havde også nærmest magiske "opkvikkende" kræfter, når hun har været syg og sløj.
 
Så J a!
 Jeg ammer stadig- hvilket for nogen virker underligt? frastødende? eller måske endda ulækkert?
Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, for sådan havde jeg også selv tænkt- men det var før jeg selv fik børn - og jeg blev klogere.
 
Sundhedsstyrelsen anbefaler amning op til 1 års alderen, WHO anbefaler amning op til 2 år.
 
Efter jeg er blevet mor, har jeg lært at anbefalinger er anbefalinger, men det moderlige instinkt vinder og det er individuelt hvad der er rigtig og forkert.
Vi er alle forskellige og derfor er det bare enorm vigtigt, at man lærer, at sorterer i de mange råd og anbefalinger der strømmer ind, ligeså snart man bliver nogens mor -og lærer at mærke efter, hvad der føles rigtig for én selv og sit b a r n!
 
 

G U L D

Ordkløveri og det rene g u l d fra en dreng på 3 år!


Kænguru er blevet kaldt en "hoppehest"- det var egentlig ikke helt ved siden af, når ordet ikke lige kunne findes.
 
Numse- er konsekvent blevet kaldt for "munse", siden han var 2,5 på trods af, at han sagtens kan udtale ordet.
 
Græsmeskin- græsslåmaskine
 
Tidsler- av av'er (muligvis navngivet pga. bitter erfaring?)

Aksel: "Da jeg var en lille lillebror var jeg inde i din mave, men ikke Astrid, det var der ikke plads til, for så "slåsed" vi bare!"
Mig: "Hvor var Astrid så?"
Aksel: "Hun var i fars mave".
 
 I forbindelse med Aksels opdagelse af familiebånd-
Aksel: "Jeg låner mormor nu, nu er det min tur til at have hende" (fordi jeg fortalte at det var min mor).

Store tanker på spil, når man er 3 år og 4 måneder -
Aksel: "Far, hvis man har penge kan man købe aftensmad.. og en cykel... og en stor "græsmeskin" man kan sidde på". Far: "Ja det kan man". Aksel: "Men man kan ikke købe en ny mor og far. .." (efterfulgt af en stor tænkepause). 💙

En aften, siddende i sin seng kommer Aksel pludselig i tanke om, at han i påsken, var forsøgt at blive vænnet af med sutten (der var han dog ikke helt parat endnu, og sutten røg først nogle uger senere).

Aksel: "Far hvorfor kom der en kylling og tog mine sutter?"
Martin: "øhhhvad for en kylling?"
Aksel: "Den der kylling, der lægger æg ud af numsen, men som man godt kan spise uden at få lort på fingrene!"
Martin: "Nååå påskeharen!".

Forsøger at nedskrive alle hans geniale vendinger, men det er ikke altid nemt at huske, men heldigvis kommer der uden tvivl flere og flere!


søndag den 16. august 2015

Legehus

Legehuset fik en sidste gang maling og nu er det så flot! Børnene elsker det, og der bliver leget, lavet sandkager og solgt mudderkager ud af vinduet.

Jeg har stadig planer om, at få lidt små hylder og nips til at pynte indenfor og måske en fin lille postkasse udenfor døren. Så tror jeg det er helt færdigt og hvad ethvert barn kunne drømme om.
 
 


 

torsdag den 16. juli 2015

Hej igen

Så meldte skrivelysten sig igen, efter en længere pause...
Det er næsten svært at vælge, hvad jeg skal starte ud med at fortælle. Der sker meget på relativ kort tid.
Mit sidste indlæg var i maj, der var Astrid 15 måneder. I dag er hun præcis 1 år 5 måneder og 9 dage. Aksel er 3 år og 4 måneder og 17 dage. (Hvorfor den deltalje lige skal med, ved jeg ikke helt?).

Eller jo, når man har børn, og måske især små børn(?), så bliver man i den grad mindet om tiden- lige pludselig har man en knægt der laver sin første lort på potten eller en datter der stolt har lært at klatre op på spisebordet eller legetårnet i haven (med en ret avanceret stige til en 1årig -og som det dog ikke er så nemt at komme ned fra igen).

Lige pludselig skal der også udskiftes garderobe til de små, for så er de åbenbart vokset ud af det gamle i nattens løb? (Det generer dog ikke moderens shoppegen..men farmands pengepung derimod...).

Lige pludselig har man også en søn der er vild med Spiderman og hvis største ønske er at blive 6 år! (ro på min dreng).

Jeg tror jeg vil ligge ud med Astrid, hun har virkelig drøn på- hun kan simpelthen ikke udvikle sig hurtigt nok. Hun har selvfølgelig også en sej storebror til læremester, og han er bestemt ikke bleg for at lære hans tricks videre.
Astrid har f.eks. helt styr på hvad en potte skal bruges til og sætter sig selv og tisser, f.eks. i forbindelse med badetid, og sidder stolt og siger "tiis".
Hun har altid være meget adræt og lyn hurtigt klatre hun op af alting, det kan godt give lidt knubs, men hun har generelt rigtig godt styr på både fin- og grov motorikken.
Vi forældre skal sommetider bare lige lære at have is i maven og lade hende udforske på egen hånd, det kan dog godt være lidt svært, taget i betragtning af hendes lille fine størrelse.

74 cm og 8 kilos lækker prinsesse. Hun har temperament og vi forbløffes ofte og hvor meget lyd der kan kommer ud af sådan et lille menneske. Hun kan blive stik tosset og ildrød i hovedet imens hun skrigende kaster sig rundt! Det næste sekund, gør hun os helt blød i knæene over hendes altoverskyggende charme og omsorgsfuld væsen. 

At stå og observerer hende, imens hun aser og maser for at putte alle hendes dukker i barnevognen og trasker rundt i hele huset, nysser dem og siger "shhy", fordi de skal sove- det er simpelthen så sødt. 

Hun vil også rigtig gerne være med til at lege vildt med Aksel og far og køre ræs i stuen, her kan det dog godt blive lidt for vildt, da Astrid, med sin lette vægt, er relativ nem at vælte om kuld.

I løbet af de seneste uger, har hun også brugt meget tid på at få udvidet sit ordforråd. Hun har bla. lært at sige "trador", og under morgenmaden i dag forsøgte hun at sige havregryn. Ud over det siger hun, "vov vov", "Suu"= sut "moar" (meget tydeligt), "ja", "nej", "den der", "se der", "min", "Fulg", "Mormor/morfar" og "farfar", "far", "hej", "mere", "tak" og når hun er tørstig siger hun også "mere", "mille" (vores venners hund). -Og en masse andet volapyk og små ord.

Hun er ret god til at gøre sig forståelig med sit kropssprog og eksperimenterer med at sætte ord sammen til små sætninger.
 
Lige pt har hun gang i at "gro" 6 tænder på én gang! Det er knap så sjovt- hendes humør svinger heftigt og hun kan blive stiktosset og frustreret det ene øjeblik for dernæst at forvandle sig til den mest nuttede prinsesse. Om aftenen har hun længe været utrolig nem at putte og har ikke sagt et kvæk, lige nu kæmper vi mere med hende, hvor hun pylre og græder og ikke rigtig kan finde ro. Sommetider har det krævet lidt Panodil, når hun grædende har stukket fingrene i munden og vist os, at det gjorde ondt.
Oveni hatten udvikler hun sig selvfølgelig også og alle hendes nye færdigheder kan godt sætte hendes lille kvikke hjerne på overarbejde.
 
...
 
Aksel er på meget kort tid forvandlet til en stor dreng. Blefri og "suttefri", og har i den forbindelse fået sin første rigtige cykel (fordi han gjorde mor og far så stolte over helt selv, at tage initiativ til at smide ble og sut og holde fast ved det!). Bleen bruges dog (pt) stadig ved "nr 2" og om natten.
Sutterne smed han i skraldespanden, hver og en! (og der var mange, for Aksel var en vaskeægte sutte-fan!) Herefter skrev han et brev til julemanden, med ønsket om en ny cykel. Heldigvis sendte julemanden et brev tilbage med tilhørende gavekort på 1 stk. cykel med cykelkurv fra morfars cykelforretning.
Mor havde gemt en sut (just in case), men Aksel var så sej og 100% afklaret med sin beslutning og har på intet tidspunkt fortrudt sit valg.
   
I børnehaven er Aksel mest tryg ved at have ble på, da han ikke er tryg ved at benytte børnehavens toiletter. Nu er vi meget spændte på hvad der sker når sommerferien er slut og han har været helt blefri herhjemme. Jeg går og spekulerer lidt over, om vi skal sætte en potte op i børnehaven, da han netop er tryg ved at bruge den over alt. 
 
Aksel har altid været en "følsom" dreng, og viste også flere træk af "sensitivitet" som baby, hvilket faktisk var det, et af mine allerførste indlæg omhandlede- han voksede dog fra meget af det, og lærte at håndterer diverse situationer, men ind imellem ser vi stadig små glimt af hans signalstærke væsen, f.eks. i forhold til toiletbesøg.
 
Der er absolut intet unormalt i det, og det gør ham jo ikke anderledes end så mange andre, da alle mennesker har en grad af sensitive træk i sig- ting vi reagerer anderledes på eller håndterer anderledes end andre.
Men idet at vi i sin tid, læste op på emnet, gav det os en bedre fornemmelse og forståelse for Aksel, som lille menneske.  
 
Han er en intelligent lille (stor) dreng og er god til, at formulere sig rent sprogligt. Han er utrolig nysgerrig og opmærksom og suger hele hans omverden til sig. Det kan godt gøre en lille dreng meget træt og der skal ikke så meget til, før han bliver mættet. En dags oplevelser er rigeligt for ham og kan godt skabe lidt putteproblemer og natteroderi med opvågninger og drømme, som forvirrer ham.

Astrid reagerer også på nye oplevelser, men vi har ikke oplevet, at det påvirker hende i samme grad som Aksel (endnu?). Hun bliver ikke nær så berørt af indtryk som Aksel altid har haft en tendens til.
I børnehaven kører Aksel med klatten! Han er ret populær blandt alle børn og ikke kun på sin egen stue og dermed heller ikke hun de 3-4 årige, nej de 5-6 årige vil også gerne lege med ham! 
Han er social og forstår sig ret godt på de gængse "spilleregler" i børnehavelivet. Det må jeg indrømme, gør mig glad og lettet. For det er altså en ret sej egenskab at have, for at kunne begå sig i livet. Vi håber og tror på at der fortsætter videre i hans skolegang og senere i arbejdslivet.  
Når man er 3 år 4 måneder, kommer vi (selvfølgelig) ikke udenom den famøse "trodsalder" eller finere betegnet "selvstændighedsfasen". Som pædagog, burde jeg nok benytte mig af det sidstnævnte begreb, men det gider jeg ærlig talt ikke, for det er sku ikke en særlig charmerende alder- eller jo, på mange måder er det da, men det er absolut ikke altid rosenrødt.
Hold k...ft! hvor kan han vise sig fra sin mindre pæne side og drive os forældre derud hvor vi næsten ikke kan bunde. At kunne lukke øjnene og tælle til ti, har ofte været vores redning.
Det er ikke et kønt syn, når Aksel pludselig (og flere gange dagligt) får en mindre hjerneblødning over den mest åndsvage og ellers ligegyldige bagatel. F.eks. kunne det være hvordan hans mad bliver serveret, hvilke service han har fået, hvem der må give ham nattøj på og børste hans tænder (her er det som oftest også forbundet med træthed), hvad for noget tøj han skal have på (det gælder åbenbart ikke kun piger) og alt muligt andet. 
 
...
 
Nå men, der er i bund og grund liv og glade dage i vores lille hjem, vi nyder tilværelsen (og lige nu ekstra meget på grund af sommerferie!).
 
Vi hygger os med hinanden, vores familie og venner. De huslige projekter står også højt på vores prioriteringsliste og livet er egentlig ret skønt.
 
Jeg påtænker, at skrive lidt i ny og næ når lysten (og overskuddet) melder sig, og så må de der vil læse med, hjertens gerne gøre det.
 
 
  

 
 
 
 







          

tirsdag den 12. maj 2015

Legebyen.dk.

 
Legebyen.dk henvendte sig forleden til mig, da de havde set et billede af Aksel her på min blog, hvor han leger med sin "hoppe ko"- en oppustelig ko, som han fik til sin 1 års fødselsdag.
Den er en af mange forskellige produkter, som legebyen.dk forhandler på deres internetside. I forlængelse af deres internetside, har de også oprettet en profil på Pinterest og til den, ville de derfor gerne have et billede som de kunne fremvise der. Her kommer Aksel og hoppekoen så ind i billedet.
 
Jeg sagde ok til, at de måtte bruge billedet- og efterfølgende valgte de, som tak, at sende en pakke til Aksel med legetøj!
Utrolig sødt af dem og Aksel var en meget glad dreng, da han så pakken og ikke mindst indholdet af den i dag! 

Date

 
 
I sidste weekend havde vi for første gang, i Astrids 15 måneders lange liv, arrangeret pasning af begge børn.
Så mormor og morfar fik æren af at passe guldet og kom hjem til os og hyggede og puttede dem. Imens tog Martin og jeg på date!
 
Nøøøj! det var lækkert og det var tiltrængt.
En klar øjenåbner for hvor vigtigt det er, at huske at pleje hinanden og forholdet, i livet med små børn.
 
Det kræver dog helt klart planlægning og forberedelse! og ikke mindst tålmodighed i forhold til at få ændret gamle "vaner". 
Vi har virkelig ikke være ret gode til, at komme ud sammen- I starten var det amningen der satte en klar stopper for det, da Astrid nægtende at tage flaske (der var det godt nok nemmere med Aksel, som fik flaske). Men samtidig ville jeg/vi på intet tidspunkt "ofre" amning, til fordel for at vi kunne "gå i byen". 
 
Nu er begge børn blevet det ældre og forstår lidt mere, af hvad der skal ske og amningen fylder ikke nær så meget som før. Det giver helt klart luft og plads til nye muligheder og ændringer i hverdagen/weekenderne. Det er en tid vi har set frem til i et stykke tid og vi glæder os til at få lidt mere Janne- Martin tid i fremtiden.
 
Martin havde bestilt bord på Blokhus fiskerestaurant (super lækker mad) og jeg fik mit første glas vin i over 2 år!
Faktisk hele 2 glas til maden- og det var mere end rigeligt! Men lækkert det var det.
 
Aksel og Astrid havde virkelig hygget sig og Aksel havde pænt lagt sig til at sove ved sengetid- hvorimod Astrid var mere stædig og ikke helt havde fattet hvad meningen egentlig var, og hun savnede lidt sin mor og far.
 
-Men øvelse gør mester og i næste weekend får hun chance for at øve lidt mere, da farfar og farmor får æren af at passe børnene, når mor og far skal ud... 
 
 

tirsdag den 5. maj 2015

Astrid 15 måneder

 
Ligesom med Aksel, har jeg en ide om, at få ned griflet lidt om Astrids udvikling, så vi har disse minder at se tilbage på og nu hvor Astrid er 15 måneder (i morgen d. 6 maj), er det tid til endnu en opsummering.
 
...
 
 
Hold nu k...! Som tiden flyver. Hun er jo næsten lige kommet og på samme tid føles det som om hun altid har været her. Hun er bare en lækker skabning og vi forbløffes over hendes hastige udvikling.
 
Hun er en lille fin pige (72,5 cm og ca. 8,1 kg). Måske har hendes lille størrelse en indvirkning på, hvordan vi ser hende, og derfor forbløffes vi blot endnu mere over alt det hun allerede mestre af diverse færdigheder både på det grovmotoriske og finmotoriske plan?
 
Men jeg synes nu alligevel at hun har fart på! hun har været stabilt gående siden hun var knap 11 måneder, og nu løber hun, hopper (næsten), går baglæns, danser og snurrer rundt om sig selv! Hun kravler op på alt, får store buler og giver hendes mor dårlige nerver!

Hun kan selv spise med ske og gaffel og drikke af sin kop! (og insisterer på at vi ikke må hjælpe!). Hun har et stærkt og modigt sind og er meget selvstændig.
Hun er ikke spor bange for at møde nye mennesker og siger "heej!" til alle. 
 
Hun er meget observerende, utrolig kærlig og omsorgsfuld (putter hendes dukker i dukkevognene, aer dem og siger "syhh") og så er hun ikke mindst nysgerrig- hvilket gør hende ret lærenem.
 Hun er ivrig for at hjælpe med de huslige pligter og vil f.eks. rigtig gerne være med når der dækkes bord og hver dag smider hun, på eget initiativ, vasketøj i vasketøjskurven.
 .... 
 
De første rottehaler 14,5 måned gammel- det var stort (nok mest for moderen, som nyder at hun gider at få sat hår).
 
Hun er så charmerende og hendes personlighed er virkelig begyndt at skinne igennem. Med hendes (kun) 4 tænder, ser hun så fræk ud! Hun har (ligesom Aksel havde) et lækkert mellemrum mellem fortænderne, Astrids er bare lidt større. Det havde jeg også som barn og det var så charmerende! Det "forsvandt" dog da jeg blev en 12-13 år.
Temperament ejer hun også! Hun kan blive noget så hidsig, især hvis storebror driller lidt, og hun kan skrige i et virkelig højt toneleje- der kan det virkelig ses, (eller rettere høres) at vi har fået en rigtig pige (lille diva!).
 
Det er især det, der har været -og stadig er, spændende at observerer. Hendes "kvindelige instinkter" har skinnet igennem allerede fra da hun ikke var ret mange måneder gammel. Især da hun begyndte at lege.
Hun har længe fortrukket at lege med dukker, og som tidligere nævnt kommer den moderlige side frem, når hun trasker frem og tilbage med sin dukkevogn og slæber rundt på hendes dukker, som vi skal hjælpe hende med at pakke ind i tæpper eller give tøj på.

På det stadie havde dukker ikke den store interesse hos Aksel, han ville hellere lege med biler og ræse rundt med diverse gå-vogne og køretøjer.
Dermed ikke sagt, at Astrid ikke også gider det- for hun er sandelig også en lille fartglad motorbølle!

Astrid ligner fortsat en god blanding af Martin og jeg, rent udseendemæssigt- hvilket især kan ses på vores "baby billeder". Vi får også fortsat mange kommentarer om, hvor meget Aksel og Astrid ligner hinanden, men forskellen er da blevet lidt større.
 
 
 
 Astrid følger Aksel i tykt og tyndt og vil meget gerne være der hvor han er! Hun vil det samme som ham og ser meget op til ham!
Heldigvis for Astrid er Aksel en utrolig omsorgsfuld storebror og sommetider endda lidt for overbeskyttende, hvor vi er nødt til at minde Aksel om, at vi nok skal passe på Astrid - det kunne f.eks. være i en af de mange situationer hvor Astrid får vovet sig ud i en lidt for kompliceret "klatre udfordring".
 
Astrid kan dog (ifølge Aksel) også godt være lidt irriterende indimellem, specielt når hun "hapser" legetøj eller når hun endnu ikke helt forstår de "sociale spilleregler" når der skal leges.
Men Aksel synes hun er rigtig sjov, når der skal mosles i sofaen eller løbes om kap i stuen!
 
Hendes ordforråd bliver større og større og vi kan se, at hun forstår rigtig meget af det vi siger.
Hun siger "hej", "nej", "Ja", "mor- Mar", "far- Bar", "se", "Der/det" "shyy", "Av" og ryster/nikker tydeligt på hovedet når hun svarer ja og nej.  
 
 
Hun elsker vand! Og holde meget af at være til babysvømning eller bare generelt at komme i brusebad eller badekar med Aksel! 
At lege udendørs er også en klar favorit!
 Hun er meget social og vil gerne være sammen med andre mennesker og deler glædeligt ud af kram og knus.
 
En fantastisk lille pige!