Min fødselsberetning..

Fødselsberetning
” Velkommen til verden Aksel” D. 28.02 2012 Kl. 03.32

Mandag d. 27. februar, hvor jeg var i uge 38+0, vågner jeg kl. 01.25, da jeg føler jeg skal tisse. Pludselig mærker jeg, at der siver noget ud mellem mine ben og det går op for mig, at det er fostervandet. På et sekund springer jeg ud af sengen og står og laver en lille pøl på gulvet. Jeg kalder på Martin, der forvirret kommer op af sengen og løber ud efter et stykke toiletpapir til mig. Jeg får hurtigt sagt, at jeg altså skal bruge et håndklæde!! Hehe.. J
Jeg går ud på toilettet og sætter mig, hvor der kommer mere vand. Jeg begynder at ryste af nervøsitet, spænding og en smule angst for hvad der nu skal ske. Vi får ringet til fødegangen, som gerne vil se os til et lille tjek, men inden turen går til sygehuset får jeg mig et varmt bad og Martin pakker bilen med vores tasker.

Turen til sygehuset vare ca. tre kvarter hver vej, så vi håber begge, at vi ikke skal køre for mange gange frem og tilbage.
Kl. 02.10, da vi sidder i bilen, begynder de første sammentrækninger at melde sig, det mærker som menstruationssmerter men jeg kan sagtens holde dem ud.

Da vi ankommer på fødegange bliver der kørt en ctg-strimmel, for at se hvordan bettemanden har det og jeg bliver tjekket indvendig. Jeg har ikke åbnet mig spor og baby har det godt. Dog begynder jeg, at syntes, at ”småveerne” bider mere til.

Ca. omkring kl. 04.00 er vi hjemme igen, med en aftale om at vende tilbage på fødegangen kl. 13.00, for at se hvordan det hele skrider frem. Derudover skal vi evt. drøfte muligheden for et ve - stimulerende drop. (Dette er pga. fare for infektion, hvis der går mere end 24 timer fra vandafgang til baby er ude).

Kl. 13.00 da vi igen ankommer på fødegangen, har jeg mere ondt og jeg har stort set ikke fået noget søvn da ”småveerne” kommer med 3 min. mellemrum -(og fortsætter sådan lige til det sidste) Av!
Jeg har kun åbnet mig 1 cm og har stadig 1 cm. Livmoderhals tilbage. Øv! Så turen går hjem igen med besked om, at få så meget hvile som muligt. Dette viser sig, at blive meget svært da jeg føler jeg har meget ondt. Jeg tager et par Pamol som dæmper smerterne en lille smule, men smerterne tager langsomt til og det er svært for mig at finde ro. Martin prøver at får sovet en smule, mens jeg sidder i sofaen og koncentrerer mig om min vejrtrækning.

Kl. 20.00 vender vi atter tilbage til fødegangen, da jeg nu slet ikke kan holde det ud mere. Desværre har jeg kun åbent mig 3 cm og der et ½cm livmoderhals tilbage. Vi bliver dog ikke sendt hjem. Pyha!
Jeg kommer i badekar hvilket er fantastisk skønt!! Jeg sidder i badekaret i lidt over 1 time, mens Martin og vores jordemoder Janne, sidder ved siden af og får en kop kaffe. Her går snakken om løst og fast, hvilket skaber en hyggeligt og afslappet stemning. Dog er vi begge meget trætte og spændte på hvordan det videre forløb skal gå.

Kl. 22.00 kommer jeg op af badet. Jeg har kun åbnet mig 4 cm. Derudover er jeg begyndt at få ”dobbelt-veer” (to veer i træk uden pause imellem). Av! Jordemoderen har mistanke om, at baby står lidt skævt med hovedet, hvilket kan forklare ”dobbel-veerne”, så jeg kommer op at stå på alle fire i sengen med en sækkepude, for at få ham roteret rigtigt ned i bækkenet.

Jeg åbner mig fortsat meget langsomt. Nu begynder jeg, at gå mere ind i mig selv, pga. smerterne men får ros for min vejrtrækning undervejs. Jeg føler det bliver sværere, at koncentrere mig om vejrtrækningen. – og i stedet bliver min langsomme pusten og stønnen erstattet af et ”Avvv Avv Avv..!!!”

Martin sidder hele tiden ved min side og holder min hånd og snakker med mig, når jeg har brug for det. Jeg har ikke rigtig fået noget at spise og Martin henter mariekiks og saftevand til mig. Dog kommer det hurtigt retur igen.

Kl. 22.45 tilbyder jordemoderen mig en epidural blokade, hvilket jeg siger tak til uden tøven!! Det var simpelthen så skønt og Martin og jeg fik os ca. en times søvn.

Tirsdag D. 28.02 Kl. 01.20 bliver der et lagt ve stimulerende drop, da det hele skrider meget langsomt frem.

Kl. 01.30 bliver min blære tømt, da jeg ikke selv kan mærke jeg skal tisse pga. epidural blokaden. Jeg er total udmattet og jeg er total ligeglad med hvad der bliver gjort ved mig, selvom jeg ellers er meget blufærdig. Lillemanden begynder, at vise tegn på lidt ubehag og der bliver lagt elektrode på hans hoved samt taget blodprøve fra hans hoved.

Kl. 02.15 begynde jeg, at få lidt feber og kl. 02.45 begynder jeg så småt at føle pressetrang efterhånden som det ve stimulerende drop tager til. På dette tidspunkt, virker blokaden ikke rigtig mere og jeg kan mærke de stærke veer igen! Lillemandens hjerterytme begynder at dale mere og mere - og mine veer varer længe men jeg udvider mig stadig langsomt. Undervejs har der været vagtskifte og vi har nu fået en jordemoder ved navn Bodil, som følger os resten af fødslen, hun sidder hele tiden inde ved os og holder øje med lillemandens hjerte.
Jeg har på nuværende tidspunkt kun åbnet mig 7 cm (hvilket var for lidt i forhold til at få ham ud ved hjælp af sugekop). Veerne gør virkelig ondt igen (Av!) og jeg føler jeg skal presse. Jeg er meget udkørt og virkelig træt og vil bare have ham ud i god behold.
Kl. 03.00 bliver der ordineret kejsersnit og nu går det hele meget hurtigt! Stuen bliver fyldt med læger og narkoselæger, der spøger om alt muligt, imens jeg kæmper med smerter og presseveer! Martin bliver fulgt ud af stuen og iført operations tøj og jeg bliver kørt ned på operationsstuen i en vældig fart! Martin bliver placeret på en stol ved min side og jeg får en masse bedøvelse. Min krop begynder at ryste helt vildt og jeg har ingen kontrol over den. Martin og jeg kigger hele tiden på hinanden og jeg får, med tåre i øjnene, sagt, at Aksel bare skal komme ud i live!

03.32 er Aksel ude af min mave, blot 2. min efter de er begyndt at skære. Han SKRIGER med det samme og score fuldt point på Apgar, hvilket er et pointsystem lægerne bruger ved alle fødsler, i forhold til at bedømme barnets tilstand. Han vejer 3340 og måler 51 cm! J
Både Martin og jeg fælder en tåre, - eller jeg græder vist temmelig meget. Nu er det hele overstået!
Aksel og Martin bliver taget ind i rummet ved siden af, hvor Aksel bliver undersøgt.

På vej på operationsstuen var der en sød jordemoder, der fik husket Martin på, at tage kameraet med, hvilket vi er så glade for i dag, ellers havde jeg ikke rigtig noget overblik over de ting der skete.

Herefter kommer Aksle over til Martin og de sidder ved min side mens jeg bliver lappet sammen.
Vi bliver kørt ned på opvågningen omkring kl. 04.00, hvor vi skal være indtil jeg kan mærke mine ben igen. Jeg er meget tørstig og får noget vand. Dog er jeg bedøvet helt op til halsen og min mave kan ikke lige klare noget endnu, så det hele kommer retur, hvilket var en meget ubehagelig fornemmelse.
Først her får jeg min søn over på mit bryst. Jeg kunne desværre kun mærke ham på min kind pga. bedøvelsen. Jeg skulle derudover også kæmpe for at holde mig vågen så jeg kunne se vores lille søn!

Kl. 06.30 bliver vi kørt på barsles afsnittet.

Fostervandet var grønt (som ellers havde været klart tidligere) og han slugte desværre en del af det, hvilket gjorde ham ret ”forkvalmet” det første døgn. Han havde derfor ingen appetit og viste ikke interesse for at sutte.

Det hele var et meget langt og hårdt forløb for både Martin og jeg og det hele varede i godt 30 timer! Jeg var fuldstændig kvæstet efter kejsersnittet og utrolig udmattet, -ja det var vi begge!!

Martin var en utrolig støtte under hele forløbet og selvom jeg ved han var bange og nervøs ligesom jeg, så klarede han det så godt. Jeg kunne slet ikke have klaret det uden ham!

Skønt vi var trætte, og et HELT nyt og til tider overvældende kapitel i vores liv var begyndt, -så er hverdagen så småt begyndt at se "lysere" ud og vi elsker vores lille guldklump overalt på jorden! Trods forløbet var meget hårdt for os begge, er han uden tvivl det hele værd!
De første minutter og timer med vores Aksel..

Jeg så meget træt og udkørt ud, hvilket jeg også var!! Aksel var MEGET vågen, på billedet nedenunder er han kun få minutter gammel, men han ville gerne følge med i alt der skete omkring ham, hvilket han stadig gerne vil! Man kan i hvert fald ikke sige, at han har et stort sovehjerte :)