7 månder- en lille status

I dag fylder Aksel  7 måneder. 

Han er blevet en rigtig lille rullende, hvinene og smilende gavtyv J

Han ruller rundt over det hele og der er som altid masser af krudt i måsen på ham. Han elsker stadig at stå og hoppe og jeg tror vi skal have fat i en hoppegynge til ham, tror han vil elske at prøve sådan en!

Han synes det er skide skægt, at skrige! (Av mine øre!) Han knytter sine næver og skriger alt hvad han kan, til han bliver ildrød i hovedet, og han kan komme op i nogle meget høje toner, skal jeg hilse og sige! Den fase må han gerne snart komme over, eller i det mindste bare finde en ny aktivitet J Han bliver endda helt hæs af at skrige sådan, så hans ellers søde og nuttede babypludren lyder lidt rusten for tiden. Hehe..

For nyligt har han fundet ud af, at han kan ”klikke” med tungen, altså sige en lyd der minder om, den lyd, man siger når man kalder på en hest (det er vist sådan jeg bedst kan beskrive det på). hehe..

Han siger også stadig noget der minder om ”moar”, når han er træt eller ked af det – både Martin og jeg bilder os ind at det er helt bevidst ;) Det er det nu nok ikke, men sødt er det i hvert fald.

Han blæser også stadig bobler med sit spyt og laver masser at ”mund-prutter”! Hehe..

Nu tror vi heller ikke der går særligt længe før der bryder nogle tænder igennem. Man kan tydeligt se, at der er to tænder lige under gummen i undermunden. Faktisk kan vi også se hans hjørnetænder, så vi er lidt spændte på hvornår de også bryder igennem.

I de sidste par uger har vi fornemmet, at han har lidt separations angst, hvilket er meget normalt på dette tidspunkt i hans udvikling. Indtil videre er det mest, når jeg forlader rummet at han reagerer på det. Lige så snart han kan se mig eller jeg tager ham op igen, så stopper han med at græde.

Når Aksel er meget træt har Martin svært ved at trøste ham, der er det altså kun mor der dur i nogle situationer.  

Jeg synes bare det er sødt og jeg nyder faktisk lidt, at han kan udtrykke sin kærlighed til mig/os på den måde. Det eneste man kan gøre, er jo blot at støtte ham og lade ham have følelsen. Dernæst gælder det om, at undlade de situationer der gør ham ked af det og f.eks. tage ham med rundt i huset og lade ham ligge på et tæppe, så han kan se mig/os. På den måde føler han sig tryg og så vil separations angsten sikkert hurtigt forsvinde.

I morgen starter vi til babysvømning hvor Martin primært vil være den, der skal i vandet med Aksel. Jeg tager med og ser på og tager billeder. Vi glæder os og jeg tror det kan være med til at knytte et endnu stærkere bånd mellem Aksel og Martin. Så håber vi også Aksel får lært at dykke, så han er helt klart til vores familietur til Lalandia! J

 

"Jaa.. 7 måneder i dag"

 

Charmer lige sin mor..

 

"Nu vil jeg også prøve mor!"