♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

mandag den 5. november 2012

Fuld fart frem..

 
Nu går det pludselig stærkt med den lille mand. Da vi var i Lalandia lærte han jo for alvor at få fart på, når han møvede sig på maven hen over gulvet. Da vi så kom hjem fik den heller ikke for lidt, så nu er han over alt! Han "kravler" selv ind på sit værelse, ud i køkkenet eller en tur ud på badeværelset og følger efter mig rundt i lejligheden. Det er bare den bedste lyd i verden at høre de små klaskene hænder på trægulvet! Og når jeg står og laver mad, er det bare så hyggeligt, når han kommer møvende ud i køkkenet og tager fat om mine ankler, kigger op på mig med et skævt smil og et glimt i øjet, efterfulgt af en lille klukkende latter Jeg ville gerne vise en film så man kan se hvordan det ser ud, men jeg kan desværre ikke få den til, at oploade den. 
Her er dog lidt billeder af spilopmageren :)
 

 
Aksel på opdagelse, han har nu fundet ud af at åbne skuffer og synes at vaskemaskinen er vildt spændende!

 
 
Lidt om vores uge...
 
I dag var Aksel og jeg på besøg i den vuggestue, Aksel skal starte i til april. Det var bare så hyggeligt og nogle rigtig lækre omgivelser, samt sødt personale. Det bekræftede blot, at det vil være det helt rigtige sted for Aksel. Han ville næsten ikke med hjem igen ;)
Nu krydser vi bare fingre for, at der måske er et andet par der springer fra, så Aksel kan starte til februar i stedet, da min barsel jo slutter i starten af januar. Uanset hvad har vi en plads til april, hvor Aksel så vil være ca. 13 måneder.
 
I morgen skal vi til Babycafé tæt på hvor vi bor, det er et gratis tilbud i vores kommune, som bliver afholdt nogle gange i løbet af året. Her samles man med mødre og børn i forskellige aldre, hvor der så er forskellige temaer man sidder og snakker om. Derudover er der som regel to sundhedsplejersker, der holder et lille foredrag. I morgen handler det om sprog, sidst vi var til det, handlede det om kost. Det er meget hyggeligt og Aksel synes altid det er en fornøjelse af møde andre babyer :)
 
På onsdag skal vi i mødregruppe, vi samles ca. hver 14. dag og det er altid en fornøjelse at mødes. Jo ældre børnene bliver jo sjovere er det, at se deres udvikling og se at hvordan de bliver mere bevidste om hinanden. 
 
Selvom man har barsel, synes jeg/vi, at der er noget at se til hele tiden, jeg keder mig i hvert fald aldrig! Men jeg mener nu også, at det er en slags fuldtidjob at være på barsel! Ikke at jeg er utilfreds med det, for det er jeg skam ikke! men nu forstår jeg virkelig, at der er en grund til, at man har barsel! Og hvor har jeg egentligt ondt af vores forældre der kun havde ca. 24 ugers barsel, jeg er så taknemmelig for, at det blev lavet om! Selvfølgelig er der også dem, der synes at 4-6 måneder er rigeligt, sådan er man jo så forskellig.
 
Mit største problem i min barsel lige nu, er nok at jeg mangler tid, fordi vi bare skal noget hele tiden, selvfølgelig er der også dage, hvor vi bare har brug for at hygger herhjemme, men det er også en af mine store prioriteter, da jeg tror at det er godt for Aksel (og jeg ) med et par rolige dage.
I mit sidste indlæg fortalte jeg f.eks. om, at jeg havde fået en lækker Kenwood køkkenmaskine i fødselsdagsgave af min søde kæreste og søn. Den har jeg ikke haft tid til at prøve af endnu, selvom jeg har købt ingredienser til at lave boller, rugbrød og bondebrød. Jeg har også en masse fint stof, samt tilbehør liggende, der bare venter på jeg sætter mig ved symaskinen, men jeg synes bare ikke lige der har været tid til det. Jeg bliver simpelthen nødt til, at finde tid til det i næste uge... eller ugen efter..??  :)
-Og så skal jeg nok vise resultaterne frem herinde :) 
 
 

 

 
 

1 kommentar:

  1. Åh hvor jeg kender det, den tid :-) Alt det man bare gerne vil, men lige pludselig er dagen gået, uden man nåede det man egentlig gerne ville :-)
    Og med sådan nogle krudtugler vi har er der jo nok at se til :-)

    SvarSlet