Samme aften som Aksel var startet i vuggestue, var Aksel og jeg så uheldige at blive ramt af noget maveinfluenza! Hvilket altså også var første gang Aksel prøvede at være syg!
Puha!! en hård omgang det var! Især når jeg også selv lå syg. Heldigvis havde vi farmand til at tage sig godt af os. Nu er vi ovenpå igen, men Aksel er først ved at få appetitten igen og er stadig meget træt.
Efter nogle dages sygdom besluttede vi os for at tage en lille tur ud i sneen sammen, så vi kunne få noget frisk luft! Hvilket var meget tiltrængt!
Aksel var meget forundret over alt det hvide stads rundt omkring og sad mest bare og observerede de nye omgivelser og sneen der stille dalede ned.
Juletræet på terrassen blev også studeret nøje.
I morgen efter babysvømning, skal vi, sammen med mine forældre og min bror og svigerinde, ud at fælde juletræ og hygge med æbleskiver og julemiddag bagefter. Så regner vi med at tage kælken med til Aksel. Det bliver hyggeligt.
Jeg er ellers ikke den største fan af sne, men det er som om, at der bliver vækket lidt barndomsminder i én, når vi selv har fået os en lille purk at dele glæden og fascinationen med.
Æv æv med maveinfluenzaen - det er hverken sjovt for store eller små :( Men hyggeligt med den lille kælketur. Oliver skal have sin første kælketur i morgen :D
SvarSlet