♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

lørdag den 29. december 2012

Nytårsforberedelser..



I dag har jeg lavet hjemmelavet Daimis til fryseren, så det er klar når vi skal stå for desserten nytårsaften. Det var meningen, at jeg ville have lavet nøddebunde til isen, men valgte i stedet den nemme løsning og købte Odense chokoladeskåle til at anrette isen i. Derudover har jeg planer om at lave lidt chokoladespåner til at pynte dem med og så måske lidt bær ved siden af :)

Vi skal fejre nytåret med vores venneflok. Vi bliver 12 voksne og 3 børn i alderen 4 mdr. til knap 2 år.
Selvom aftenen bliver fuldstændig anderledes i forhold til hvad vi plejer, med abefest og sprut og champagne, så glæder vi os nu alligevel til at fejre nytåret i et lidt roligere tempo med børn.

Vi skal hver især stå for et festligt indslag og vi har valgt at lave jule/nytårsbanko, så jeg har pakket en MASSE skøre og sjove gaver ind i dag, som skal bruges til gevinster. Vi bruger pebernødder til brikker og så har vi printet bankoplader ud med juletræsmotiv, -dem syntes vi sagtens kunne bruges, nu da der jo lige har været jul. ;)

Nu mangler vi bare at få pakket et par tasker med tøj til os, samt lidt tøj, mad, legetøj, dyne osv til Aksel. Vi har nemlig "booket" et værelse hos vores venner, så vi er fri for at køre hjem om natten, selvom vi bor tæt på hinanden. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar