♥ Astrid og Aksel ♥
mandag den 28. januar 2013
11 måneder! ❤
Yndlingslegetøjet, er for tiden, bøger hvor man kan trykke på knapper, så der kommer lyde :)
Tre tænder er det faktisk blevet til! Natten mellem d. 25 og 26 januar, brød den højre fortand i overmunden igennem, og den venstre fortand er også lige på trapperne. Tænderne driller ham en del, da gummen er øm! Desuden fik han forkølelse, med hoste og feber oveni!!
Hosten har stået på i godt 3 uger, men oftest kun om natten. Så hvis ikke det bliver bedre skal vi evt. sendes videre til udredning, da det muligvis kan være noget astma/allergi (i følge lægen).
Jeg havde astma som barn, så jeg håber virkelig ikke han "arver" det fra mig? Nu må vi se tiden an og ellers håbe, at det "bare" er vintervejret der driller hans luftveje..
Aksel elsker at putte sig ind til os, og han elsker at lege med mit hår, mens han giver mig det største savlede kys ;)
Det er så utroligt som tiden flyver, og det er så vildt alt det han pludselig kan!
For tiden er han begyndt at efterligne vores lyde og ord, hvilket bare er så skægt! Vi kan for alvor mærke hvordan hans verbale udvikling er begyndt at udfolde sig og det er i den grad blevet nemmere at kommunikere med ham i løbet af de sidste måneder.
Han siger ofte "bob" som kan betyde "stop"- hvor han efterligner os, når vi siger "stop Aksel det må du ikke" ;) "bob" kan også betyde hop eller op.
"Ma" betyder stadig mor og "ba" betyder stadig far, men det er nu blevet endnu tydeligere at det rent faktisk er os han kalder på, når han siger det, og ikke bare noget vi tror.
Inden for den sidste måned er han også blevet mere modig i forhold til at rejse sig op af alt og gå rundt langs sofabordet og sofaen. Når jeg f.eks. står og laver mad, kan jeg pludselig mærke et par hænder der hiver sig fast i mine bukser, og så står Aksel bagved mig og gør det meget besværligt for mig at bevæge mig rundt i køkkenet ;)
Han er i det hele taget blevet endnu mere nysgerrig for at udforske og undersøge alt og vil gerne være med der hvor der sker noget. Sådan har han altid været, men nu er han bare blevet mere bevidst omkring det og er så ivrig efter at lære og at indgå i det sociale fællesskab. Han forsøger ihærdigt at efterligne os når vi synger, danser og laver fagter med hænderne og griner med, når Martin og jeg sidder og snakker/pjatter over aftensmaden.
Det er helt klart også opstarten i vuggestuen, der fremmer ham på det udviklingsmæssige plan, da der jo er en masse ældre børn, som han kan observere og lære af, det er tydeligt, at de ældre børn appellere til hans nysgerrige væsen og fascinerer ham enormt meget.
Når jeg henter ham i vuggestuen, sidder hans pegefinger nærmest fast i "pegeposition", mens han siger "ehh" fordi han er så ivrig efter at fortælle/vise og spørge mig/os om alt det nye der er i vuggestuen.
Han er enormt tillidsfuld og er ikke bange for fremmede, det har i den grad gjort opstarten i vuggestuen nemmere. Pædagogerne har fortalt at han altid er glad og smilende og gladeligt kravler over til dem når han vil op.
Det er kun når han ser mig, at han pjevser lidt. Men han er jo også mors dreng! Så må man hjertens gerne være lidt morsyg ❤
Aksel er det bedste vi har, og det absolut største der er sket i vores liv!
Det er så ubeskrivelig hvilken lykke det kan bringe at få et barn! Kærligheden til det lille væsen man sammen har skabt, er så stor at man nærmest ikke kan rumme det! ❤
Om kun 1 måned er Aksel allerede 1 år og begynder sikkert snart at gå rundt og begynder så småt at formulere små ord og sætninger! Så starter et nyt og spændende kapitel med en tumling og ikke længere en baby. Vi glæder os!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej. Nu har jeg fulgt med et stykke tid og jeg må bare sige at han simpelthen bare er en super skøn dreng og så har han bare de mest fantastiske blå øjne.
SvarSlet:-)
Det første år er altså bare det mest fantastiske. Det er helt utroligt, så meget de udvikler sig på så kort tid!
Tusind tak Malene! :) Ja, jeg tror nok de øjne skal gøre ham gavn når han vil have sin vilje ;)
SletDet er nemlig bare helt vildt så meget der sker på bare 1 år!
Som børnehave pædagog, tror jeg også bare at barnets udvikling facinerer mig endnu mere, efter jeg selv er blevet mor :)