♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

lørdag den 2. februar 2013

Kransekage og hyggetrold

 photo 20130202_133207_zps0c56a879.jpg

I dag har vi egentlig været ret effektive herhjemme, vi fik både gjort rent i hele hytte, vasket vinduer og bagt boller og kransekagestykker. Vi skulle have besøg af Aksels farfar og farmor til kaffe, og jeg havde en rest marcipan tilbage fra julen, så det skulle i hvert fald ikke gå til spilde.
De er møg søde men lækre! ;)
Aksel fik også lov at smage en lille bid, bare uden mandler på. MUMS!



 photo 915f08fc-19f8-41a1-af0d-ccff431921dc_zpsae21fb75.jpg

Aksel er en rigtig hyggetrold, og stort set hver morgen ender han mellem Martin og jeg i vores seng (sovesofa!). Det er så hyggeligt!
Hans sovevaner er egentlig ok. Han kommer i seng mellem 19 og 20, sover ca. 20 min derefter. "Våger" efterfølgende et par gange eller fire og skal have sin sut eller en tår vand. Omkring kl. 5.30 vågner han, får en slurk mælk og kommer ind til os, men sover så videre til kl. 07- 07.30 alt efter hvad vi skal. Sådan har det faktisk været ret længe nu, faktisk i en del måneder. Det er egentlig meget fint, og vi klager ikke, da vi ved det kunne være værre. Jeg tror der går noget tid endnu før han sover hele natten igennem uden nogen opvågninger (hvis det da nogensinden sker?).


Nå men da jeg vågnede i morges var det dette syn der mødte mig, en lækker Aksel-ble- mås og en Aksel der lå og hyggede sig med sin elskede kaninbamse! Han mosler helt vildt og sover i de sjoveste stillinger! ;) 

2 kommentarer:

  1. Ihh den ble mås er vakker :) Mon ikke han nok skal sove igennem en gang, William havde samme tendens... han vågner stadig før en vis herre får sko på :) Sådan er han åbenbart og søsteren er så stik modsat. Jeg vil sige det er godt at få en nr. 1 som er et gennemsnits barn for vi havde da fået et chok hvis vi først havde fået Victoria og så William bagefter :) Men ham Aksel... han ER og BLIVER bare TOTAL dejlig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe.. Ja, så håber vi da bare vi bliver lige så heldige som jer når vi får nummer to! :D

      Slet