Aksels sandkasse, som han har fået af sin farfar og farmor, blev indviet i går. Sandet har farfar "lånt" fra vores byggegrund, så det er noget rigtig godt sand, som er godt til at bygge sandslotte og sandkager af. Aksel er meget fascineret af at lege med sand. Han prøvede for første gang, at lege med sand i vuggestuen, hvor pædagogerne har fortalt, at han flittigt rørte skovlen rundt i spanden med sand og hyggede sig. Det er rart, at han nu også kan lege med sand herhjemme på vores terrasse, så vi kan hygge os sammen.
I nat og i dag, har Aksel haft lidt småfeber, vi tror det må være en tand der driller, for feberen var væk igen her til aften og han virker ellers til at være frisk.
Men appetitten har ikke været som den plejer og han har kun haft lyst til sin mælk. Så det var skønt, at vi havde tid til at slappe helt af og nyde en lille hyggestund herhjemme.
Men appetitten har ikke været som den plejer og han har kun haft lyst til sin mælk. Så det var skønt, at vi havde tid til at slappe helt af og nyde en lille hyggestund herhjemme.
...
Trods lidt småfeber, ville Aksel rigtig gerne hjælpe far med at støvsuge! det er skægt som han nu følger efter støvsugeren, kravler op på den og "hugger" støvsugeren og efterligner Martins bevægelser. Da han var få måneder gammel var han mildest talt skrækslagen for den, og skreg i vilden sky, så snart den blev tændt! Dengang skulle al støvsugning helst foregå mens Aksel sov, eller når der i det mindste var en der kunne gå med ham og trøste. Meget kan nå at ændre sig...
Hvor ser det hyggeligt ud i sandkassen :) Vi har også haft problemer med støvsugeren, heldigvis har det også ændret sig :)
SvarSletDet var godt, det kan godt skabe lidt rengørings-udfordringer, hvis man har et barn der er angst for støvsugeren ;)
SletNu er det dog bare lidt andre udfordringer der er kommet, da Aksel skubber rundt på støvsugeren eller hiver i slangen eller ledningen ;)