♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

søndag den 28. juli 2013

17 måneder

 
I dag fylder Aksel 17 måneder.
Når man er 17 måneder er man for alvor ved at være en stor dreng :)
 
Lidt kort fortalt om vores et og alt og hans udvikling...
 
Motorik:
Han drøner derudaf og lærer noget nyt hver dag. For ca. en måned siden lærte han at gå og kort tid efter kunne han både snurre rundt, "hoppe" og løbe. Det er  helt klart gået så stærkt, fordi han har øvet sig så længe på at gå.
For et par uger siden tog vi bøjlen af hans Tripp Trapp og han sidder bare så flot.
 
Sproglig udvikling:
Der bliver hele tiden tilføjet nye dyrelyde og ord til hans sproglige kompetencer.
 
Når han ser billeder af fx en ko eller en gris, eller vi spørger hvad grisen/koen siger, har han helt syr på deres lyde.
De nyeste ord han har lært er mormor og morfar, -morfar bliver dog udtalt "baba", mens mormor udtales ret korrekt.  
 
Generelt er han et værre sludre chatol og munden står aldrig stille på ham!
 
 
Forståelse af verden:
Han hjælper med at dække bord og henter selv sine sko når vi skal til at ud af døren.
Han ved også hvor hans næse og mave sider og peger når vi spørger ham :)
 
 Han er stadig en meget nysgerrig og udforskende, dreng der gerne vil være med der hvor der sker noget og piller i ALT!
Han har stadig et sundt temperament og forstår at udtrykke sin vilje og ikke mindst stædighed!
Samtidig har han også en utrolig kærlig og empatisk side, som bl.a. kommer til udtryk når et andet barn græder, da kan Aksel godt græde af sympati eller række barnet en sut for at trøste. Alle hans bamser og hans drengedukke bliver passet og plejet og får mad, sut eller kram.
Han ved også at man skal være forsigtig ved dyr og ae dem lige så stille.
Han vil gerne beskytte sin mor, og kan begynde at græde/"pive" hvis fx Martin og jeg pjatter og fjoller rundt og Aksel tror jeg har slået mig. (sødt)
 
I vuggestuen når far afleverer, er Aksel blevet rigtig god til at vinke farvel om morgene i "vinkevinduet" og siger "Hej hej". Hvis det er mor, går det ikke helt så let endnu. Han er helt sikkert stadig mors dreng, men i takt med, at han bliver mere og mere selvstændig er han begyndt at løsrive sig mere og mere. :)
 
Mad:
Han spiser og drikker helt selv, både med gaffel, ske og fingrene- og vil IKKE mades! ;) Han er nysgerrig overfor nye madvare og spiser stort set det vi andre spiser - hvis han altså er sulten!
Han hader grød/mos eller andet der har en smattet konsistens. Sovs eller kogte kartofler/grøntsager har heller aldrig været noget for ham.  - Lidt selektiv har man vel lov at være. ;)
 Han elsker at skåle og siger "då"= skål. 
 
Slikpolitik:
Han ELSKER frugt (pære/æble), rosiner, figenstænger, rugfras, kiks og andre snacks. I dagligdagen holder vi hans sukkerindtag på et minimum, men en gang imellem skal der være plads til lidt hygge og søde sager. Men generelt er Aksel ikke en kagespiser og is siger ham heller ikke så meget. (det kan tids nok komme).
Her i sommerens løb har han smagt sin første sodavandsis, hvilket han til at starte med syntes var alt for koldt!
Saftevand har han også fået, for at holde sukkerbalancen i orden her i varmen.
 
Søvn:
Aksel kommer i seng ca. kl. 19 hver dag uanset om det er hverdag, weekend eller ferie. Han står op ca. kl. 07. Han fungere bedst med en god lang nattesøvn og sover i gennemsnit 12 timer om natten. Om dagen sover han oftest 1-1½ time. Sommetider er luren fordelt på en formiddagslur og middagslur og andre dage har han kun behov for middagsluren.
 
Tænder:
Han er oppe på 10 stk. (6 for oven og 4 forneden) men vi har mistanke om, at der er meget snart er flere på vej.
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar