♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

torsdag den 7. november 2013

Nyt liv....

 
Jeg er i dag begyndt at puste liv i en efterhånden gammel sag, nemlig min gamle dukkeseng! Der er blevet puttet rigtig mange dukker i den seng, samt en lillebror i ny og næ ;)

Jeg fik dukkesengen af min farmor og farfar for mange år siden, som fik den lavet til mig, af en mand min farfar kendte.
Nu da vi venter os en lillesøster, er det oplagt, at hun skal have lov til at arve den. Derfor har jeg besluttet mig for at give den en gang maling.
Den skal meget gerne ende ud i en flot lilla farve med lidt glans- så må vi se om ikke det lykkes efter en gang grunder og lilla maling?

Jeg gav den en tur med noget sandpapir først, selvom den egentlig ikke har været behandlet med noget og så fik den strammet et par skruer, så den forhåbentlig kan holde til at blive leget med på ny.
 
Aksel har også fået lov at studere sengen og han mente at den passede lige til ham, selvom pladsen dog var lidt trang ;)



 
 
Det skal lige tilføjes, at det jo ikke anbefales at man maler som gravid, men jeg sørgede for at købe en vandbaseret maling og stå i vores garage hvor jeg kunne lufte godt ud imens ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar