Nøj jeg elsker julen, det er så hyggeligt med nisser, juledekorationer, pynt, julebag og gaver :)
Især når man har en dreng på 1 år og 9 måneder!
Selvom han ikke rigtig forstår hvad meningen er med al den pynt og de sjove figurer med røde huer, som kaldes nisser, så tror jeg alligevel at Aksel synes det er spændende og deler sin mors begejstring ;)
I går fik jeg bagt 4 bageplader med pebernødder! -Så har vi i hvert fald nok til hele julen!
I år vil jeg ikke lave konfekt, men i stedet bage nogle brunkager sammen med Aksel, samt lave lidt andet cholokadestads. Vi spiser egentlig ikke rigtig julekager og konfekt, så derfor gider jeg ikke at lave en masse. Men næste år når Aksel forstår lidt mere, skal han da ikke snydes for at "lege" med marcipan grise, chokoladeovertræk og nougat! :)
For mig er det i hvert fald noget der hører julen til og som alle børn bør opleve!
I dag skulle der tages portært fotos og gruppebilleder i Aksel vuggestue. Vi er rigtig spændte på, hvordan det kommer til at gå- om Aksel overhovedet gider at smile?
I morges inden han skulle af sted prøvede vi lige at tage et par billeder ;) Kvaliteten blev dog ikke så god fra min mobiltelefon, men jeg håber at lidt "træning" her hjemmefra vil bidrage til gode resultater.
Igen i år havde vi valgt at viderefører vores nye juletradition og forærer en flot julekugle til bedsteforældrene (samt en til os selv).
De er smadder flotte og så synes jeg, at det gør juletræet lidt mere hyggeligt og personligt :)
Måske vil vi selv forsøge at lave nogle næste år. Men disse og dem fra forrige år, er købt på Julerosen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar