♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

mandag den 13. januar 2014

At sove sammen..

Når man gerne vil sove sammen med sin nyfødte baby om natten, så tror jeg, at en "Babynest" er et godt bud på, at få det til at fungere rigtig godt!
 
Da Aksel var helt lille, sov han mellem os om natten i sin lift, da vi begge var bange for at komme til at mase ham- eller at han skulle få det alt for varmt.
Dengang havde jeg ikke hørt om begrebet Babynest- det er først noget jeg har stiftet bekendtskab med i denne graviditet og jeg har efterfølgende fundet ud af, at den egentlig er ret så udbredt i Sverige.
 
En babynest er en slags blød "seng", så baby bl.a. kan ligge mellem mor og far om natten.
 Den giver ekstra tryghed og samtidig kan baby sove sikkert og godt uden at få det for varmt eller at blive "mast" mellem mor og far.
Den kan også bruges i vuggen, kravlegården eller som en overgang til tremmesengen, fra lift til barnevognen eller som ekstra beskyttelse på sofaen.
 
Stof og Stil's hjemmeside, kan man købe en opskrift og sy den selv. Det var egentlig min plan til at starte med, men tiden er gået så stærkt og desuden synes jeg ikke, at mine sy- evner rækker så langt (endnu?).
Derfor valgte jeg i stedet at søge på nettet og fandt én der lavede og solgte dem på facebook. Så denne sag har kostet 399kr. inkl fragt.
 
Det kunne sikkert gøres en del billigere, hvis jeg havde syet den selv, men jeg syntes det var en fair pris og så slap jeg for, at skulle finde og indkøbe materialer - eller at få grå hår over mine manglende sy-færdigheder- efter flere timer ved symaskinen! ;)

Jeg tror den bliver et succes! Og jeg glæder mig rigtig meget til at tage den i brug!   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar