♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

søndag den 12. januar 2014

Muuh..

Her er Aksels fastelavnskostume! Måske vil nogen mene, at jeg er i vildt god tid, men som den lettere "kontrol-freak" jeg er, ja så synes jeg bare det er rart at få styr på. Pludselig er det jo fastelavn og det er ikke til at vide hvor meget overskud der er når lillesøster melder sin ankomst?

Sidste år var Aksel en sød lille grøn krokodille. Kostumet var venligst udlånt af min veninde.
 
Aksel var dengang knap 1 år, da der skulle fejres fastelavn i vuggestuen og han forstod ikke ret meget af det.  
Men i år tror jeg at han forstår lidt mere- om ikke andet så tror jeg, at han vil synes det er sjovt at blive klædt ud. På sit værelse har han kasse med lidt klæd-ud-tøj- hatte, solbriller mm. Det synes han er sjovt at lege med- og til tider lister han også ind i min skuffe i soveværelset og finde bælter, halskæder og hårbøjler, som han selv tager på og siger "fiin".
 
Så det der med kunne mestre rollelegen og det, at kunne "lade som om", at han er en anden, er så småt begyndt at komme til udtryk i hans leg.
For nyligt er han også begyndt, at lege baby, og kommer hen til os og siger "moar, faar.. Asel baby" hvorefter han går ned på alle fire og kravler rundt på gulvet eller ligger sig ned på maven og spræller som en baby. Han synes især det er sjovt, hvis vi så reagerer ved at sige "Nååå.. er du en sød lille baby".
 
Vi tror at hans interesse i "rollen" som baby, dels er vækket fordi der er startet en del nye små børn i vuggestuen, som han har observeret og dels fordi der selvfølgelig også bliver talt om en baby herhjemme.
 
På baggrund af den mere bevidste interesse for rolleleg, har jeg valgt, at Aksel skal være en sød lille ko i år. Jeg ved, at det er noget han kan relaterer til- han ved hvad det er og ved hvad en ko siger i modsætning til fx et Spiderman, Super Mand eller cowboy kostume.
 
Kostumet er købt her og det er blot en poncho med hætte, så den er nem at få af og på. Så skal han bare have en sort eller hvid body under og et par sorte bukser eller strømpebukser. Det tænker jeg er behageligt for ham og samtidig nemt for pædagogerne i vuggestuen.
 
Jeg er sikker på, at han bliver rigtig fin!   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar