♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

torsdag den 27. marts 2014

Fuldtidsjob!!

 Fuldtidsjob er vist det rette ord at bruge, når man har to små børn herhjemme!
Et spædbarn og en 2 årig i trodsalderen- som oven i købet har været ret meget syg på det seneste.  Lige nu er det en mellemørebetændelse der driller.

Aksel har ellers haft en lang periode uden særlig meget sygdom, men lige for tiden skraber han alt til sig! (og jeg går og frygter hvornår han får smittet mig)

Jeg er lykkelig for, at der er noget der hedder barsel! For ellers ved jeg ikke hvordan vi skulle klare vasketøj i stakkevis, strygetøj, krummer, nullermænd og fedtede fingre overalt, gylp, snotnæser, en stinkende spand med bleer og en aftensmad der er et tilbagevendende problem fordi vi ikke lige ved hvad vi vil have eller orker at lave det. 

Vi forsøger, at tilrettelægge og forberede hverdagen så godt vi kan med dagens rutiner og gøremål- men når alt kommer til alt er det børnene der styrer showet! 

Astrid er for nyligt begyndt at sove sine lure udenfor i barnevognen. Nu har vi nemlig lånt mine forældres barnevogn som Aksel sover i. Han er ikke klar til at undvære sin barnevogn endnu så derfor kræver det altså to vognen hvis begge børn skal sove udendørs- og Aksel også er hjemme. 
Astrid har egentlig sovet fint indenfor- men nu hvor hun er blevet ældre kan hun ikke sove for storebroderens larm og høje lyde. Det har bla. resulteret i lange skrigeture om aftenen pga en tryghedssøgende, overtræt og overstimuleret Astrid. Uheldigvis har skrigeriet altid fundet sted om aftenen omkring kl. 19 hvor Aksel bliver puttet.
Derfor har aftenerne været ret pressede og ofte har det endt med at jeg har måttet gå i seng med Astrid kl. 19, for at amme hende -og på skift har vi gået med hende til hun kunne finde ro til at sove. Hun sover ved siden af mig/os om natten da det er nemmest når jeg ligger og ammer. 

I den periode hvor Aksel har været syg har Martin desuden måttet rygge ind på en madras på Aksels værelse for at trøste og for selv at få bare en smule sammenhængene søvn. 

Det har derfor været begrænset hvor meget tid Martin og jeg har haft til at snakke sammen og pleje parforholdet. Lige nu er det rollen som forældre der i den grad fylder mest.

Det er en stor fed løgn at påstå det ikke er hårdt med to små børn! Det er til tider sindsygt hårdt! Det vidste vi, at det ville blive, men ligesom med alt muligt andet,  så er det jo først når man står i det at man finder ud af hvordan det er. 

Når det er sagt, så ved vi nu, på baggrund af vores erfaringer, at det med tiden bliver nemmere! Martin og jeg har ofte, med en ambivalent følelse i maven,  drømt os frem i tiden hvor børnene er så store at de hverken bruger ble, skal sove til middag og er selvhjulpne- og har forestillet os, at vi er på ferie i udlandet,  hvor vi sidder ved poolen med en drink,  slapper af og nyder udsigten af børnene der leger. På samme tid ved jeg også, at vi kommer til at savne deres "babyperiode" og tilmed trodsalderen- som på en og samme tid er dybt fascinerende og til tider vildt irriterende!
 Men det er de fælles drømme og forestillinger der er med til at klare os igennem de pressede og udfordrende perioder i hverdagen- og selvfølgelig også de fantastiske smil og pludrelyde Astrid kommer med lige nu og de hyle morsomme påfund Aksel laver for tiden og den kærlighed der blomstrer mellem de to søskende. 
Vi vil elske, hade, mindes og savne hver en stund - nu og i al tiden fremover!  ♥

De er vores guld og vores liv 

En skidtmads Aksel og en søster i hopla!
 
 
 
 
En lille dame med temperament!
 
 
 
 
Selvom man er syg skal tiden gå med et eller andet..
 
 
Ro i lejren! (Så længe det varer)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar