♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

onsdag den 23. april 2014

Aksel - verdens dejligste 2 årige dreng

Aksel, vores omsorgsfulde, eftertænksomme, nysgerrige, humoristiske, drillesyge, kærlige "store" dreng!
Han er noget af det dejligste!

Han er en sjov lille fyr, der med sin overraskende store forståelse for omgivelserne og store ordforråd hele tiden fascinerer os. Han snakker uafbrudt fra han står op til han går i seng- han taler i lange sætninger og fortæller og gengiver historier om dagens begivenheder.
 
2 år er en dejlig charmerende alder, men det kan til tider også være svært- det lille hoved er konstant på overarbejde for at observere, lære og bearbejde verden og de mange indtryk.
 
2 års alderen byder også på en såkaldt selvstændighedsfase, hvor sætninger som "Det er Aksels tur!" og "Det er min!" flittigt bliver benyttet herhjemme!
 
Aksel blev storebror i en alder af 23 måneder. Han klarede det så flot, til trods for den store omvæltning det var i hans hverdag. Aksel har altid elsket babyer, og har været meget forsigtig og omsorgsfuld omkring dem. Det er derfor også tydeligt at se, at han holder af sin lillesøster.
Fra første gang han så hende, ville han gerne hjælpe med at skifte ble, bade og give sut og var meget gavmild med uddelingen af kys og kram. Det er så sødt, når han sætter sin næse helt tæt på Astrids imens han med en blid og lys stemme siger "heej Astrid hej". Det er en klar afspejling af når Martin og jeg sidder og nusser med Astrid.
 
Men det kan til tider godt være svært at skulle dele mor og far. Derfor har Aksel imponerende nok tænkt sig frem til en fordeling herhjemme, der hedder "Astids mor og Aksels far". Det kommer sig af, at han hurtigt forstod at mor var nødt til at skulle amme Astrid og derfor ikke kunne træde til på samme måde som far, når der var brug for hjælp eller der blev inviteret til leg. 
 
Det har betydet at mor i en periode ikke måtte hjælpe Aksel med f.eks. tandbørstning, komme i nattøjet eller putte Aksel om aftenen.
Nu hvor Astrid snart er 3 måneder, er Aksel så småt ved at have indfundet sig med den nye rollefordeling herhjemme og lillesøsters tilstedeværelse- hvilket  har resulteret i, at mor gerne må putte igen eller synge godnatsang. Dog er farmand stadig førsteprioritet i mange situationer. Desuden er Aksel begyndt, at inddrage Astrid i hans lege og fortællinger- f.eks. kan han stå og  lege med en traktor og sige "mor sidde der, far sidde der, Aksel sidde der og Astrid sidde der!" og dermed har Aksel nu også givet hende en plads i vores familiebillede.
 
Da vi flyttede i hus for snart 6 måneder siden, var vi ved at vænne Aksel (og os selv) af med en dårlig vane. Hver aften når Aksel skulle puttes, fik han en flaske kold mælk med sig i seng. Han ELSKEDE sin flaske og faldt til ro med det samme. Flasken var dog ikke sådan lige til at slippe af med, og mor og far havde altid en (dårlig?) undskyldning til at udsætte "kampen" og afvænningen. I følge sundhedsstyrelsen har sunde og velfungerende børn ikke længere behov for mælk via en sutteflaske når de er op til 18 måneder. Herefter kan der dog være enkelte tilfælde hvor flasken kan være nødvendig, f.eks. i forbindelse med sygdom.
I Aksels tilfælde, har det primært været tryghed og som nævnt, en dårlig vane at vi fortsatte. 
Men her i påsken hvor vi begge havde fri og overskud skulle kampen tages! (og sikke en kamp).
Vi har en meget stædig og målrettet søn!
I dagene op til, forberedte vi Aksel ved at snakke om, at sutteflasker kun var for babyer og at Aksel nu var en stor dreng, som ikke skulle have sutteflaske mere. Og forklaret at han i stedet kunne vælge en kop med vand og få den med ind til sengen. Det forstod Aksel med det samme, og sagde selv "Aksel ikke sutteflaske mere, Aksel stor dreng".

Så den "kamp" vi har kæmpet den sidste uge, har egentlig mere drejet sig om, den tryghed, ro og afslapning det gav Aksel at ligge med flasken.

Nu er vi så småt ved at se fremskridt og fra at "kæmpe" med ham i flere timer hver aften når han skulle sove, er han nu ved at lære at finde roen på andre måder og nu tager det kun knap 30 min for ham at falde til ro. (heldigvis!).
 Næste skridt bliver at introducerer ham for sin juniorseng, som vi købte for nogle måneder siden. Dog er det absolut ikke noget der haster.
Desuden er Aksel også lige begyndt at sove middagslur indenfor i vuggestuen, på en madras sammen med de andre "store" børn. Det kræver altså meget af en 2 årig, at skulle sove lige ved siden af en masse andre børn, med krudt i rumpen. Derfor bliver middagsluren ikke så lang - hvorfor det er meget vigtigt at han kommer i seng i god tid herhjemme, så han kan få en god nattesøvn!

Det er utroligt hvad der sker på bare 2 år!
Nu kan Aksel sidde og fortælle om dagens oplevelser og gøre sig fuldt forståelig når han udtrykker sine ønsker. - Om han f.eks. vil have en gaffel og kniv, når vi spiser aftensmad, om han vil have futter på, plaster på, eller bare drille og sige "nam nam nam, jeg spiser dig!"

Det sjoveste og måske mest komiske lige for tiden, er nok at Aksel en enkelt gang har overhørt os sige et bandeord, da enten Martin og jeg har slået os. Vi aner ikke hvem af os der har sagt det eller hvornår? Vi forsøger at være påpasselig med vores ordvalg når Aksel er til stede. Men det har altså resulteret i, at Aksel siger "Av for faen!" hver gang han slår sig! Ups! - Og hver gang forsøger vi, at få ham til at rette det til "av for søren", dog uden held! ;)

Han er intet mindre end fantastisk og den dejligste dreng i verden!
Har hugget mors perlekæde og hårbånd i skuffen og selv taget det på.
 

Aksel har selv taget mors solbriller på





 
 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar