Børn

Vi er nu forældre til en halvstor dreng på 2,5 år og en lille pige der bliver 7 måneder på søndag!

Vi er så taknemmelige for vores to små vidundere og vi knuselsker dem helt op til månen og tilbage igen. Hold nu op, hvor er de bare noget af det sødeste, dejligste, mest charmerende og smukkeste i verden! Og de er vores! Den stolthed og følelse af uendelig kærlighed der strømmer igennem én når man i en stille stund står og observere sine børn der sidder og leger, kan ikke måles eller sammenlignes med nogen anden følelse. Det er det vildeste! Det er helt klart det der må være meningen med livet! Uden tvivl.

Mens jeg i skrivende stund sidder her med et smil på læben over i min lykkerus- griner jeg samtidig over alle de aftener hvor vores guldklumper gentagne gange vågner på skift, roder, sviner, frarøver vores nattesøvn, prøver vores grænser af, stjæler vores personlige "frirum" og voksentid- kærestetid og andre sociale arrangementer i tidsrummet efter kl. 19-20 stykker ;)
 

MEN de er jo det hele værd og det er KUN i så kort en periode af vores liv de er små og om et par dage, måneder, år(?) ser det hele meget anderledes ud- for de udvikler sig og vokser så fan...s hurtigt at vi slet ikke kan følge med. Og så er det hurtigt glemt? Eller hvad.. i hvert fald de hårde og opslidende dage? - og "gudskelov" for det, for det er jo kun de positive stunder der burde blive husket.

Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her indlæg, andet end, at det er rart lige at kunne finde frem når vi en dag i fremtiden, måske sidder halvsovende kl. 03 om natten (morgenen) med blodsprængte øjne og drømmer om, at få lov at sove bare lige 10 min den nat.

 

Livet er så kort! Det skal nydes og leves for fuld skrue!