♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

mandag den 1. december 2014

10 måneder!

Astrid er nu allerede 10 måneder på lørdag!!
Hun blev i dag et vuggestuebarn- det er så stort og det er ikke til at fatte at vores lille trold allerede er så stor, at vi nu er nået til "det" kapitel!
 
Jeg må erkende at tiden næsten forsvinder mellem hænderne på mig og jeg prioriterer derfor ikke denne blog så højt som jeg gjorde under min barsel med Aksel. Vi har så meget at se til- og al vores (fri)tid bliver flittigt brugt på børnene.
 
Men derfor synes jeg ikke, at Astrid skal snydes og derfor vil jeg (ligesom jeg forsøgte med Aksel) lave en lille status over Astrids udvikling indenfor de sidste par måneder.

Hold nu fast der er sket meget! Jeg synes tiden gik frygtelig og forbavsende stærk med Aksel- men Astrid har bare endnu mere fart på! Ja ja, man "må" jo ikke sammenligne, men det gør man altså alligevel lidt- og det er jo ingen konkurrence, men bare fascinerende at observere og mindes.
 
Hun har hele tiden været ca 2-3 måneder "foran" Aksel i hendes udvikling- de er jo to vidt forskellige individer og udvikles i deres eget tempo, med hver deres nysgerrige og udforskende sind. Jeg tror dog i vores tilfælde, at Astrid's "gå på mod" til dels skyldes en "mega" sej" storebror som hun forguder og som der ses meget op til. Hun vil SÅ gerne følge med der hvor Aksel er og det kræver at der er tempo på!
 
Når vi ser tilbage på hendes motoriske udvikling:
Kunne Astrid sidde selv, da hun var lidt over 5 måneder!
Da hun var 6 måneder, sad hun helt selv uden støtte og kom selv op og ned fra siddende til liggende stilling. Kort efter lærte hun at møve sig frem på maven og da hun bare var 7 måneder og 13 dage kravlede hun.
Herefter gik det endnu stærkere og Astrid ville op! Så da hun var lige knap 8 måneder begyndte hun at rejse sig op af alt! Det gav buler og skrammer! Men hun lærte hurtigt at holde balancen. Da hun var lidt over 8 måneder rejste hun sig selv ved sin gå vogn og travede af sted med hurtige skridt! Der var fart på og hun fløj næsten hen over gulvet indtil hun lærte at få kontrol over balance (og tyngdekraften).
 
Nu er hun 10 måneder og går flot og roligt med sin gå vogn, eller med os i hænderne og går hurtigt frem og tilbage ved sofaen og sofabordet osv. Vi ser hende indimellem stå uden at holde ved  i 3-4 sekunder, hvorefter hun bliver overrasket, mister balancen og sætter sig på måsen.
Jeg tror dog der går et par måneder endnu før hun har mod på at gå og det tror jeg kun er sundt-  så hun får endnu bedre kropsbevidsthed og forståelse for sine omgivelser og niveau forskelle!

Hun snakker!
Hun lærte for nyligt at sige "Bar!"= Far og lidt efter kom "Mar"= mor. For nyligt begyndte hun også at pege og sige "ded"= Hvad er det? (gætter vi på). Hun siger "Mam Mam" når vi skal spise eller hun får øje på noget mad. Hun siger også "Ja ja" og en masse andre lyde og to stavelsesord. Nej siger hun ved at ryste på hovedet.

Hun er dygtig til at vinke og lærte det ret tidligt- nok fordi hun har været med til at vinke farvel til Aksel og far, hvor eneste morgen. Klappe kage og lave fagter til andre saglege er hun også helt med på! 

 Hendes mad består af diverse grød til morgenmad, rugbrød/bondebrød med diverse pålæg (gerne makrelsalat) til frokost, en bolle med ost, yoghurt eller grød til eftermiddagsmad og så får hun vores aftensmad i en "gumme venlig" udgave. Derudover bliver hun ammet når hun har behov for det og om eftermiddagen/aftenen/natten.  
Hun har 0 tænder! Jeg er spændt på at se hvornår der kommer nogen? 

Hun sover stadig ca. 3 lure om dagen.
Hun sover lige fra 40 min til 2 timer, sidste lur er altid kun på ca. 30-40 min. Holder sig vågen i 2-3 timer mellem hver lur og kommer i seng mellem 19 og 19.30.
  
Milestone Baby Cards- Fine og populære kort til at få et overblik over barnets udvikling og milesten i det første leveår. Jeg har her lagt Astrids kort op, og taget et billede for at få et samlet overblik over hendes udvikling. Det er skægt at se -og utroligt hvor de 10 måneder lige blev af!

Vovehals!


Hygger i mormor og morfars butikker Pen og Papir og Cykel og Scooterhuset

Ingen kommentarer:

Send en kommentar