♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

tirsdag den 17. februar 2015

1 år


En kjole til en prinsesse på sin store dag!


 
I 11 dage har vores lille datter nu været 1 år! 1 år(?!!) Der er allerede gået 1 år- det er vist endnu ikke helt gået op for mig.
Hvorfor vokser de så hurtigt de vidunderlige børn?
 
Astrid havde en dejlig dag, hvor vi alle fire havde fri og derfor kunne være hjemme og hygge os, -med morgenbrød, lidt kage og gaver til prinsessen.
 
Aksel fik også en lille gave, hvilket han syntes var dejligt! Selvom det også var lidt svært, at Astrid fik flest. "Mor, jeg synes det er lidt hårdt at Astrid får så mange gaver" ;)
 
Det burde jo egentlig kun være fødselaren der får gaver, men jeg er vokset op med, at den der ikke har fødselsdag også får en lille "trøste gave". Jeg mindes, at jeg syntes det var så hyggeligt og jeg tror det fortsatte til de tidlige teenageår- men derfor vil der nu fremover også være en trøstegsave til den af mine børn, der ikke har fødselsdag.
 
 
Dagen efter, blev fejret med vores nærmeste familie, med lagkage, boller, frugt og cupcakes.
Astrid fik mange fine gaver og hyggede sig.
Det var en rigtig dejlig 1 års fødselsdagsfest!
 
Om mandagen, hvor Astrid skulle i vuggestue, havde hun frugt, kiks, rosiner og ostehaps med til formiddagsmad og fik en fin lille gave.
 
 
 
Astrid udvikler sig i lynets hast! Hun går- næsten løber og har gjort det, siden hun var 11 måneder. Hun efterligner dyrelyde (yndlingslyden er pt "wraaa", som en farlig tiger), spiser "selv" med gaffel, kan selv drikke af kop (dog bliver det hurtigt en leg om at hælde vand på maven), siger "hej", "ja", "se", "der", "ma"=mor, "ba"= far. Leger med dukker, og elsker at pynte sig med halskæder, solbriller osv osv...
 
Hun er glad for mad, meget nysgerrig og åben for nye ting- Hun bliver stadig ammet lidt om eftermiddagen, aftenen, og om natten- Hun er en rigtig hyggetrold. Utrolig udadvendt (når bare hun føler sig tryg). Hun sover 2-3 lure i løbet af dagen, på alt fra 30 min-2 timer. Ligesom Aksel sover hun let og vækkes derfor nemt.
 
Hun er 68 cm og vejer 7,7 kg (med tøj). Hun har 2 tænder men de to fortænder i overmunden er lige ved at bryde igennem- i den forbindelse har hun lært, at skære tænder (forfærdenlig lyd!).
 
Hun er så lækker og charmerende! Og vi nyder at følge med i hendes udvikling!
 
Om 11 dage har vi en dreng på 3 år! Fødselsdagsforberedelserne er allerede godt i gang og vi har en lille fyr der GLÆDER sig enormt til, at det bliver hans tur til at holde fødselsdag!  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar