For 3 år siden...

For tre år siden, gik vi og var meget spændte på at finde ud af, hvad det var for en lille dreng vi ventede os. 

Jeg havde været på sygehuset og få lavet et "vendingsforsøg", da Aksel under hele graviditeten havde lagt i sædestilling. 

Det lykkedes lægerne at få ham vendt i sidste "forsøg", hvilket vi var lettet over, på trods af, at det ikke var en særlig rar omgang.

Jeg er næsten overbevist om, at det, at Aksel blev vendt, og derved røg godt ned i bækkenet (så jeg for alvor lignede en opsvulmet vraltende and) fik sat mere skub i tingene og var medvirkende til, at vandet gik 14 dage før terminen, som var d. 12 marts. (Eller også ville Aksel bare vise sine forældre, at han allerede der, havde en vilje af stål)!

For tre år siden, var der skudår- og da fødslen trak ud, nåede vi da også kort at "frygte", at Aksel ville vælge d. 29 februar som sin fødselsdag. Men heldigvis blev det ikke sådan.

En nem fødsel kan man på på igen måde sige, at vi havde, selvom tingene egentligt startede meget roligt.

 Langtrukken og lettere dramatisk, var nok den rette betegnelse. 

Vandet gik, der blev kørt en del (laange) ture mellem Brovst og Aalborg, et drop med ve-stimulerende medicin blev tilsluttet, lidt grønt fostervand, en stresset lille dreng og 26 timer senere, endte det med et akut kejsersnit! - så må man vist også sige, at han fik gjort sin entré!

Den 28. februar kl. 03.32!

Smuk og velskabt

Vi har aldrig i vores liv været så overvældende udmattede og samtidig så fyldte af lykke. Det var en underlig og fantastisk følelse! 

Det er overhovedet ikke til at fatte, at det allerede er 3 år siden, at vi blev forældre første gang. Minderne står så tydeligt i hukommelsen, at det føles som var det i går.  

På et split sekund er han blevet til en stor dreng. Selvstændig, modig, nysgerrig.

Skide dygtig til at formulere sig, tæller til 10, tisser på potten (dog ikke klar til at smide bleen helt), "kan selv", "vil selv". Der er ikke mere hjælpeløs lille baby/dreng tilbage.  

Han ligner mig skræmmende meget på flere områder. Har ofte talt med Martin om, hvorvidt vaner og adfærd kan arves? Da han fascinerende nok "gør" ting, som jeg også gjorde som barn. 

Bare for at nævne et par små eksempler, elsker han sin sut og sin bamse (fra han var 6 måneder) som følger ham overalt- og "vaske mærket" derpå nulres flittigt- og det nulres på nøjagtig samme måde som jeg gjorde med min bamse "nuller". (Og min sut røg først da jeg blev 4 år-ups).

Han kan godt være en smule følsom og være lidt mere sensitiv end andre er, i forskellige situationer, præcis som jeg var.

Mennesker er jo forskellige og vi vokser og udvikles forskelligt med alderen, samtidig  præges vi af de miljøer vi opvokser i og af de mennesker vi omgås.

Men derfor forbløffes jeg stadig over hvor meget der kan "arves" fra mor og far- i hver fald når det er helt ud i de små detaljer. 

 

Vi er så stolte af ham! 

Den dejligste dreng i verden....

...Vores søn