Hej igen

Så meldte skrivelysten sig igen, efter en længere pause...

Det er næsten svært at vælge, hvad jeg skal starte ud med at fortælle. Der sker meget på relativ kort tid.

Mit sidste indlæg var i maj, der var Astrid 15 måneder. I dag er hun præcis 1 år 5 måneder og 9 dage. Aksel er 3 år og 4 måneder og 17 dage. (Hvorfor den deltalje lige skal med, ved jeg ikke helt?).

Eller jo, når man har børn, og måske især små børn(?), så bliver man i den grad mindet om tiden- lige pludselig har man en knægt der laver sin første lort på potten eller en datter der stolt har lært at klatre op på spisebordet eller legetårnet i haven (med en ret avanceret stige til en 1årig -og som det dog ikke er så nemt at komme ned fra igen).

Lige pludselig skal der også udskiftes garderobe til de små, for så er de åbenbart vokset ud af det gamle i nattens løb? (Det generer dog ikke moderens shoppegen..men farmands pengepung derimod...).

Lige pludselig har man også en søn der er vild med Spiderman og hvis største ønske er at blive 6 år! (ro på min dreng).

Jeg tror jeg vil ligge ud med Astrid, hun har virkelig drøn på- hun kan simpelthen ikke udvikle sig hurtigt nok. Hun har selvfølgelig også en sej storebror til læremester, og han er bestemt ikke bleg for at lære hans tricks videre.

Astrid har f.eks. helt styr på hvad en potte skal bruges til og sætter sig selv og tisser, f.eks. i forbindelse med badetid, og sidder stolt og siger "tiis".

Hun har altid være meget adræt og lyn hurtigt klatre hun op af alting, det kan godt give lidt knubs, men hun har generelt rigtig godt styr på både fin- og grov motorikken.

Vi forældre skal sommetider bare lige lære at have is i maven og lade hende udforske på egen hånd, det kan dog godt være lidt svært, taget i betragtning af hendes lille fine størrelse.

74 cm og 8 kilos lækker prinsesse. Hun har temperament og vi forbløffes ofte og hvor meget lyd der kan kommer ud af sådan et lille menneske. Hun kan blive stik tosset og ildrød i hovedet imens hun skrigende kaster sig rundt! Det næste sekund, gør hun os helt blød i knæene over hendes altoverskyggende charme og omsorgsfuld væsen. 

At stå og observerer hende, imens hun aser og maser for at putte alle hendes dukker i barnevognen og trasker rundt i hele huset, nysser dem og siger "shhy", fordi de skal sove- det er simpelthen så sødt. 

Hun vil også rigtig gerne være med til at lege vildt med Aksel og far og køre ræs i stuen, her kan det dog godt blive lidt for vildt, da Astrid, med sin lette vægt, er relativ nem at vælte om kuld.

I løbet af de seneste uger, har hun også brugt meget tid på at få udvidet sit ordforråd. Hun har bla. lært at sige "trador", og under morgenmaden i dag forsøgte hun at sige havregryn. Ud over det siger hun, "vov vov", "Suu"= sut "moar" (meget tydeligt), "ja", "nej", "den der", "se der", "min", "Fulg", "Mormor/morfar" og "farfar", "far", "hej", "mere", "tak" og når hun er tørstig siger hun også "mere", "mille" (vores venners hund). -Og en masse andet volapyk og små ord.

Hun er ret god til at gøre sig forståelig med sit kropssprog og eksperimenterer med at sætte ord sammen til små sætninger.

 

Lige pt har hun gang i at "gro" 6 tænder på én gang! Det er knap så sjovt- hendes humør svinger heftigt og hun kan blive stiktosset og frustreret det ene øjeblik for dernæst at forvandle sig til den mest nuttede prinsesse. Om aftenen har hun længe været utrolig nem at putte og har ikke sagt et kvæk, lige nu kæmper vi mere med hende, hvor hun pylre og græder og ikke rigtig kan finde ro. Sommetider har det krævet lidt Panodil, når hun grædende har stukket fingrene i munden og vist os, at det gjorde ondt.
Oveni hatten udvikler hun sig selvfølgelig også og alle hendes nye færdigheder kan godt sætte hendes lille kvikke hjerne på overarbejde.

 

...

 

Aksel er på meget kort tid forvandlet til en stor dreng. Blefri og "suttefri", og har i den forbindelse fået sin første rigtige cykel (fordi han gjorde mor og far så stolte over helt selv, at tage initiativ til at smide ble og sut og holde fast ved det!). Bleen bruges dog (pt) stadig ved "nr 2" og om natten.

Sutterne smed han i skraldespanden, hver og en! (og der var mange, for Aksel var en vaskeægte sutte-fan!) Herefter skrev han et brev til julemanden, med ønsket om en ny cykel. Heldigvis sendte julemanden et brev tilbage med tilhørende gavekort på 1 stk. cykel med cykelkurv fra morfars cykelforretning.

Mor havde gemt en sut (just in case), men Aksel var så sej og 100% afklaret med sin beslutning og har på intet tidspunkt fortrudt sit valg.

   
I børnehaven er Aksel mest tryg ved at have ble på, da han ikke er tryg ved at benytte børnehavens toiletter. Nu er vi meget spændte på hvad der sker når sommerferien er slut og han har været helt blefri herhjemme. Jeg går og spekulerer lidt over, om vi skal sætte en potte op i børnehaven, da han netop er tryg ved at bruge den over alt. 

 

Aksel har altid været en "følsom" dreng, og viste også flere træk af "sensitivitet" som baby, hvilket faktisk var det, et af mine allerførste indlæg omhandlede- han voksede dog fra meget af det, og lærte at håndterer diverse situationer, men ind imellem ser vi stadig små glimt af hans signalstærke væsen, f.eks. i forhold til toiletbesøg.

 

Der er absolut intet unormalt i det, og det gør ham jo ikke anderledes end så mange andre, da alle mennesker har en grad af sensitive træk i sig- ting vi reagerer anderledes på eller håndterer anderledes end andre.
Men idet at vi i sin tid, læste op på emnet, gav det os en bedre fornemmelse og forståelse for Aksel, som lille menneske.  

 

Han er en intelligent lille (stor) dreng og er god til, at formulere sig rent sprogligt. Han er utrolig nysgerrig og opmærksom og suger hele hans omverden til sig. Det kan godt gøre en lille dreng meget træt og der skal ikke så meget til, før han bliver mættet. En dags oplevelser er rigeligt for ham og kan godt skabe lidt putteproblemer og natteroderi med opvågninger og drømme, som forvirrer ham.

Astrid reagerer også på nye oplevelser, men vi har ikke oplevet, at det påvirker hende i samme grad som Aksel (endnu?). Hun bliver ikke nær så berørt af indtryk som Aksel altid har haft en tendens til.
I børnehaven kører Aksel med klatten! Han er ret populær blandt alle børn og ikke kun på sin egen stue og dermed heller ikke hun de 3-4 årige, nej de 5-6 årige vil også gerne lege med ham! 

Han er social og forstår sig ret godt på de gængse "spilleregler" i børnehavelivet. Det må jeg indrømme, gør mig glad og lettet. For det er altså en ret sej egenskab at have, for at kunne begå sig i livet. Vi håber og tror på at der fortsætter videre i hans skolegang og senere i arbejdslivet.  

Når man er 3 år 4 måneder, kommer vi (selvfølgelig) ikke udenom den famøse "trodsalder" eller finere betegnet "selvstændighedsfasen". Som pædagog, burde jeg nok benytte mig af det sidstnævnte begreb, men det gider jeg ærlig talt ikke, for det er sku ikke en særlig charmerende alder- eller jo, på mange måder er det da, men det er absolut ikke altid rosenrødt.

Hold k...ft! hvor kan han vise sig fra sin mindre pæne side og drive os forældre derud hvor vi næsten ikke kan bunde. At kunne lukke øjnene og tælle til ti, har ofte været vores redning.

Det er ikke et kønt syn, når Aksel pludselig (og flere gange dagligt) får en mindre hjerneblødning over den mest åndsvage og ellers ligegyldige bagatel. F.eks. kunne det være hvordan hans mad bliver serveret, hvilke service han har fået, hvem der må give ham nattøj på og børste hans tænder (her er det som oftest også forbundet med træthed), hvad for noget tøj han skal have på (det gælder åbenbart ikke kun piger) og alt muligt andet. 

 

...

 

Nå men, der er i bund og grund liv og glade dage i vores lille hjem, vi nyder tilværelsen (og lige nu ekstra meget på grund af sommerferie!).

 

Vi hygger os med hinanden, vores familie og venner. De huslige projekter står også højt på vores prioriteringsliste og livet er egentlig ret skønt.

 

Jeg påtænker, at skrive lidt i ny og næ når lysten (og overskuddet) melder sig, og så må de der vil læse med, hjertens gerne gøre det.