For noget tid siden, blev Martin, via sit job som
erhvervsrådgiver, tilbudt et job i Nuuk på Grønland. Tilbuddet lød på, at han
skulle skrive kontrakt for mellem 1-3 år, og så ville de sørge for et hus vi
kunne bo i og pædagog- job til mig, samt pasningsordning for Aksel. Derudover
ville de betale for 1 rejse hjem om året.
Tilbuddet lød egentlig meget tiltalende, men vi er begge
familiemennesker/tryghedsmennesker i STOR grad, så tanken om, at skulle undvære
vores nære venner og familie i SÅ lang tid fik os hurtigt til at tøve.
På den anden side ville det være det helt rigtige tidspunkt!
- Inden vi går i gang med at bygge hus og mens Aksel stadig er så lille. Så
ville vi få mulighed for, at få skrabet en god sum penge sammen til projekt hus
(som jo så ville blive udskudt en smule) og jeg ville få gode erfaringer, at
skrive på mit cv – og derved, forhåbentlig, have nemmere ved at finde job i
Danmark, når vi skulle rejse hjem igen?
Dog har vi besluttet, at vi bliver hjemme ved vores familie
og venner og så går vi i gang med at bygge hus til foråret! Vi tror på, at det
er den rigtige beslutning for os, selvom mange sikkert ville sige, at vi bare
skulle springe ud i det! For det er nu eller aldrig! J
De sidste 5 år har vi hvert år været på solskinsferie i
udlandet, men i år er vi blevet hjemme, da vi ikke har haft modet til at tage
af sted med en lille Aksel (som for øvrigt ikke har været den største fan, af
de få varme sommerdage vi har haft herhjemme).
Men som en kompensation for de mange drømme og store beslutninger,
har vi valgt at tage på vores aller første familietur til Lalandia. Så vil vi
”slikke sol", hygge med Aksel og selvfølgelig bade! Aksel er rigtig glad for at
lege vandhund, og selvom han ikke vil kunne huske sin første tur i Lalandia, ja
så er jeg sikker på, at det nok skal blive en dejlig lille miniferie og vi
glæder os!


Ingen kommentarer:
Send en kommentar