I går havde vi det sidste besøg af sundhedsplejersken. Aksel vejer 8 kg. og måler 74 cm. Lang og slank som han plejer, men helt perfekt. :)
I nogle kommuner foretager man Boel-prøve, når børnene nærmer sig de 8 måneder, men det har man skåret væk i vores kommune, da man ikke mener det er nødvendigt.
Her er lige lidt "copy paste -info" om prøven:
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer barnets opmærksomhed både i forhold til hørelse, og i forhold til føle- og synssansen. Boel-prøven er ikke en høreprøve, som mange tror.
Hvordan barnet har kontakt, bruger sin arme, drejer hovedet, har opmærksomhed osv. er observationer man godt kan foretage uden at lave Boel-prøve og derfor er det i mange kommuner valgt fra og laves som sagt ikke mere.
BOEL står for Blik Orienteret Efter Lyd og til testen bruges en rød træstang (griberen), 4 små lydgivere (bjælder og klokker), en sølvmobile og evt. en lygte.Boel-prøve
Nå men sundhedsplejersken syntes at Aksel var en fin dreng der trives godt, så hun mente ikke der var behov for flere besøg.
Det bekræfter os også endnu mere i, at denne vidunderligt dejlige "baby, barsel-bobbel" ikke vare ved, og at jeg/vi derfor skal NYDE hvert et sekund!
Da Aksel var 2 uger gammel skrev vi ham op i en privat vuggestue med opstart den 1. december, som jeg rigtig gerne ville have, at han skulle gå i. Men det skulle vise sig, at denne vuggestue åbenbart er meget populær i vores lille lokal samfund, så han kunne først få en plads pr. 1. april!!!
Min barsel slutter altså til januar, så det hænger umiddelbart ikke rigtig sammen. :(
Vi skrev ham på samme tid også op i en kommunal vuggestue her i byen, som en plan B, men jeg havde bare sat mig op på en plads i den private vuggestue, så jeg overvejede slet ikke, at han kunne risikere, at skulle starte i den kommunale.
Nu ved vi ikke rigtig hvad vi skal gøre, enten må vi takke ja til vores plan B, eller også må vi vente til april (hvor Aksel er 1 år og 2 måneder!) og få en plads til ham, i min absolutte "drømme"- vuggestue.. Hmmm.. ??
Hvis vi venter til april betyder det jo også, at jeg må gå hjemme 3 måneder ekstra og evt. skulle sendes på kommunen (?), da jeg jo er nyuddannet og jobsøgende pædagog efter min barsel er slut???
Vi er pt. gået i tænkeboks, før vi tager den endelige beslutning, heldigvis er der stadig lidt tid at tænke i....
Ej hvor bliver han bare stor :) det er sjovt, hvordan det på samme tid er fuldstændig fantastisk og helt igennem sørgeligt :D hehe.. Mht vuggestueplads så forstår jeg godt, at det er svært.. Men hvis du har mulighed for at gå hjemme med ham til april, ville jeg klart vælge det! Især når det giver jer en plads i drømme vuggestuen :) Jeg ville ønske, at jeg ikke skulle tilbage til februar og Noam ikke skulle af sted til januar - jeg gad så godt have længere tid med ham :)
SvarSletJa, jeg tror også det ender med, at jeg bliver hjemme med Aksel. Så håber jeg bare ikke han kommer til at kede sig for meget, af at gå hjemme med mig. Selvom vi selvfølgelig laver forskellige ting stort set hver dag :)
Slet