Vi havde først valgt, at Aksel skulle starte til april, hvor han har en plads i "drømme-vuggestuen", men fordi min barsel slutter engang i januar og fordi jeg for nyligt blev tilbudt nogle vikartimer i en børnehave, hvor jeg tidligere har arbejdet, blev vi nødt til at revurderer vores første beslutning. Derfor har vi nu valgt, at det bedste vil være, at Aksel skal starte allerede nu og forhåbentlig vil få en god og rolig indkøring i vores 2.prioritetsvuggestue. På denne måde har jeg også større mulighed for, at tage lidt flere vikartimer og forhåbentlig på sigt få mig en fastansættelse et sted.
Men vi har ikke opgivet håbet om vores drømme-vuggestue, og vil lade ham blive flyttet derover til april. Vi håber og tror på, at det er den bedste løsning for os lige nu.
-Det er simpelthen ikke nemt, at få barsel, job og pasning til at passe sammen, uden at skulle træffe store beslutninger og tænke lidt kreativt.
Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå når Aksel skal starte, især den første dag, hvor Aksel starter ud med, at skulle være der 1 time alene efter sin formiddagslur. Da vi var på besøg i vuggestuen, sad han og hyggede og legede med de andre børn, mens jeg blev vist rundt og snakkede med lederen. Aksel peb og klynkede kun få gange, da han lige fik øje på mig og lige havde glemt, at mor jo også var med.
Denne vuggestue er kommunal mens den anden er privat, hvilket betyder, at der er lidt forskelle på dem, bla. skal Aksel selv have madpakke med i den kommunale, mens der er madordning i den private. I den kommunale skal Aksel også selv have en barnevogn med, hvor de stiller barnevogne til rådighed i den private. Heldigvis må barnevognen gerne blive stående i vuggestuen, så vi behøver f.eks. ikke, at slæbe den med hjem i weekenden.
Det har så resulteret i lidt shopping så vi kan være helt klar! Overtøjet er stort set helt på plads, så vi mangler heldigvis kun lidt småting.
En rygsæk til madpakken, til lidt skiftetøj osv, fra Børnebiksen. Nyt regnslag og myggenet til barnevognen, fra Ønskebørn (barnevognen er for øvrigt en brugt Oddervogn, som vi har fået af mine forældre, da det er en de havde købt til at stå hos dem) og et par vandtætte overtræksfutter også fra Børnebiksen.
Derudover har jeg også bestilt en ny fleecekøredragt og nogle MAM sutter med navn på. Alt samme bestilt på Babyrum. Derudover regner vi også med, at bestille nogle klistermærker, samt nogle strygemærker til, at stryge i hans tøj fra denne hjemmeside: Navnemærker.
Her er madkassen, hvor der selvfølgelig kommer til, at stå Aksel på i stedet. ;)
Det bliver uden tvivl en følelsæsmæssig rutsjetur for mig, når Aksel skal starte, for pludselig skal han bare overlades til en masse "fremmede", som kommer til at tilbringe mere tid med vores barn end vi selv gør?! Som pædagog, tror jeg blot at det sætter endnu flere tanker i gang hos mig, da jeg ved hvor hårdt det kan være at se de "såkaldte" "institutions børn" sidde og vente som de sidste, på at deres mor og far endlig kommer og henter dem, efter en lang dag. Forhåbentlig bliver det ikke tilfældet for Aksel, da vi stræber efter, at jeg blot skal have deltidsarbejde. Det bliver meget underligt, at jeg skal tilbringe næsten al min tid på andre børn og give dem omsorg, nærvær og tryghed, hvor jeg da egentlig hellere vil gøre de ting sammen med mit eget barn?
Det bliver også hårdt, at vi måske ikke kommer til at overvære Aksels første skridt eller andre store øjeblikke på det udviklingsmæssige plan?
Det bliver også hårdt, at vi måske ikke kommer til at overvære Aksels første skridt eller andre store øjeblikke på det udviklingsmæssige plan?
Vi må blot få det bedste ud af den sidste "alene-tid" vi har med ham og se det som noget positivt, at vi har over en måned til at få ham kørt godt ind, hvor han helt sikkert vil komme til, at starte ud med korte dage.
Måske er der andre mødre derude, som har det ligesom jeg, eller det ved jeg, at der er, og så håber jeg blot, at andre måske vil få lidt bedre styr på tankerne, af at læse brevet? :)
Det er rigtig fint læserbrev. Selv har jeg virkelig svært ved, at Noam skal begynde i dagpleje til januar. Jeg har det så inderligt dårligt med det og ville ønske, at jeg enten kunne blive hjemme eller Heine kunne tage mere barsel. Jeg syntes, det er alt for tidligt, at han skal af sted og passes af en anden og jeg hader tanken om, at en anden oplever de mange knus, kys og grin, han kommer med i løbet af en dag. I vores tilfælde er det heldigvis kun korte dag, hvor han tidligst bliver afleveret kl 7.30 og senest hentet kl 14.00 samt 1-2 ugentlige fridage, men jeg syntes stadigvæk, at det er meget, han skal være i institution i løbet af en dag og jeg kan slet ikke klare tanken. Jeg er ikke engang klar til, at han skal passes endnu af familiemedlemmer, at overlade ham til en fremmed kan jeg slet ikke kapere.
SvarSletJanne jeg tænkte sådan på, hvad I har gjort jer af tanker i forhold til vuggestue vs dagpleje? Egentlig havde vi jo fundet en perfekt privat dagplejer, men da vi har valgt at flytte, måtte vi opgive pladsen og pludselig overvejer jeg vuggestue, men jeg syntes, det er en rigtig svær beslutning og jeg frygter at træffe den forkerte.
Jeg kan kun nikke genkendende til dine tanker omkring pasning. Jeg synes absolut heller ikke det er spor sjovt. Jeg tror jeg ville have været den idelle husmor hvis vi levede i 50érne ;)
SletDer er så mange fordele og ulemper omkring valg af dagplejer eller vuggestue, men for mig har det bare været enormt vigtigt, at fagligheden er til stede, når det kommer til pasning af mit barn. Jeg føler mig tryg ved tanken om, at pædagogerne er uddannede og har en bred faglig baggrundsviden i forhold til den måde de arbejder på i dagligdagen.
Jeg tror det bliver en enorm stor omvæltning for Aksel, at han pludselig skal omgåes 20 andre børn i alderen 8-10 måneder til knap 3 år, når han aller højest har været sammen med 5-6 andre babyer på en gang! men jeg tror også, at det på sigt vil give ham en masse erfaringer på det udviklingsmæssige plan, da børn lærer og udvikler sig enormt meget i samspil med andre børn.
Vi pædagoger/voksne skal bl.a. sætte rammerne og guide børnene, så de lærer, hvordan man omgåes i sociale samspil med andre.
For mig er det bl.a. også vigtigt, at der i vuggestuen er fokus på, at man førsøger at indpasse sig efter hvert barns individuelle behov så der ikke er nogen der bliver "glemt" eller kommer til at føle presset/utryg.
Det synes jeg hurtigt man kan fornemme, hvis man tager ud og besøger vuggestuen og ser pædagogerne med børnene, eller læser om deres værdier og handleplaner på nettet.
Det vigtigste er selvfølgelig, at vi har forsøgt at "lytte" til Aksel og fundet ud af om han "egner" sig til en vuggestue. Han er heldigvis meget udadvendt og social, når han først lige har set de nye omgivelser an.
Hvis han havde været en meget reserveret og "bange" dreng, havde vi nok valgt en dagplejer, hvor der sikkert er mere ro og ikke nær så mange mennesker, at skulle forholde sig til.
Dernæst tror jeg også på, at det vil være nemmere for Aksel når han skal videre i børnehave, pga. den større børnegruppe der er i en vuggestue.
I en vuggestue slipper man jo også for gæstedagplejer og der vil altid være en eller flere pædagoger han kender, selvom der er nogen der er syge eller holder ferie.
Håber i kan finde frem til den rigtige beslutning for jeres skønne Noam :)