Vi har bare haft en rigtig skøn weekend! (på trods af, at jeg er møg forkølet og HOSTER!)
Vi var til babysvømning i går, hvor det var mig der var i vandet med Aksel - hyggeligt som altid :)
Vi var til babysvømning i går, hvor det var mig der var i vandet med Aksel - hyggeligt som altid :)
I dag har vi været på fisketur, da Martin elsker at fiske og har haft et stort ønske om snart at komme af sted igen. Det er ikke altid nemt at finde tiden til alt det vi gerne vil nå.
Vi tog til en hyggelig lille familievenlig "Put and tage" sø i Gunderup, hvor der er små skure med bænke, hvor man kan sidde i læ og bl.a. nyde sin medbragte mad.
De har også en stor fiskeforretning hvor der kan købes diverse fiskegrej og en lille is, -hvis der skal hygges lidt ekstra ;)
Aksel var i sit vanlige gode humør og gik straks på opdagelse da vi ankom. Allerede efter 5 min var der bid! En fin ørred :) -Og Aksel var meget optaget af, at se farmand hale fisken i land!
Pludselig kom der en sød hund forbi, som selvfølgelig skulle have et lille klap og et knus. Og Aksel og hunden blev venner med det samme ;)
Vi havde smurt madpakker hjemmefra, og pakket lidt sandkasselegetøj til Aksel. I tilfælde af, at Aksel ville blive træt havde vi også taget barnevognen med. Den var nu også god at have, når der bare var brug for et lille hvil, mens vi gik en tur omkring søen og nød det dejlige vejr.
Inden vi tog hjem blev fisken renset, hvilket Aksel også også syntes var spændende :)
...
- Dog bestod aftensmaden ikke af fisk ;)
-Men Carpaccio og hjemmelavet Kyllingelasagne. Jeg er helt vild med Carpaccio med rucula og grøn pesto! :) Mmm..
-Men Carpaccio og hjemmelavet Kyllingelasagne. Jeg er helt vild med Carpaccio med rucula og grøn pesto! :) Mmm..
Aksel kunne ikke helt vente til lasagnen var klar, så han fik lige lidt kylling med hjemmelavede bagte 'kartoffelmosklatter' og tomatsauce.
Kyllingelasagne er simpelthen så dejlig nemt at lave og så kan der laves en stor portion, så der er til to dage. Helt klart et plus! I morgen har jeg nemlig sent fri og så er det skønt, at der ikke skal tænkes på aftensmad :)
Jeg laver ikke lasagnen efter nogen opskrift, så den bliver aldrig helt ens. I dag, var den med hakket løg, hvidløg og peberfrugt, samt 1 dåse hakkede tomater og et lille sjat fløde og vand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar