I dag har vi virkelig følt at sommeren er på vej! Og vi har nydt hele eftermiddagen på terrassen og haft besøg af mormor.
Og i dag er Aksel blevet hentet på cykel for første gang!
...
Nu er Aksel jo så heldig, at have en morfar der er cykel og scooterforhandler, og som har en butik der hedder Cykel og Scooterhuset. :)
Derfor blev min cykel, i dag, gjort helt klar til sommeren, hvor den bl.a. fik monteret cykelstol og cykelkurv. Derudover fik Aksel en fin cykelhjelm fra Lazer, som vi tidligere havde været nede at prøve, så vi var sikre på, at det var den der passede bedst til Aksel.
Min egen cykelhjelm er fra Met, hvor der sidder en lille cykellygte i nakken, smart!
Cykelstolen er fra Bobike og modellen hedder Maxi City. Det en virkelig lækker cykelstol, med gode detaljer. Og vigtigst af alt, så er den top sikker :) Der er bl.a. justerbart ryglæn, så stolen kan følge Aksel som han vokser. Der indbygget en cykellygte i rygstykket på cykelstolen, så vi kan føle os lidt mere sikre, når der er brug for cykellygter.
Selerne er lavet med et kliksystem, som klikkes fast over barnets skuldre. På den måde behøver jeg ikke at bekymre mig om, at Aksel er en pilfinger, der kunne risikere at låse selen op! ;)
Aksel sidder rigtig godt i stolen, som sidder VIRKELIG godt fast på bagagebægeret. Stolen er monteret med et kliksystem, så den nemt kan tages af, hvis der er behov for det. Derudover kan stolen låses fast på cykelstellet med et cifferlåsesystem.
- Så med sådan en stol føler vi, at vi får noget for pengene og når 'morfar' endda har monteret den, så bliver det ikke bedre ;)
Om et par dage får vi også et regnslag til cykelstolen, så den forbliver tør når den fx står på min arbejdsplads, -der har vi nemlig ikke et cykelskur til vores cykler.
Derudover får vi en regnponcho så Aksel ikke bliver våd, i tilfælde af, at det står ned i stænger når han skal hentes hjem fra vuggestue.
Så er vi helt klar til at cykle derudaf!

Ej hvor fint! Jeg drømmer sådan også om at hente Noam på cykel i dagplejen, men for søren hvor har jeg da bare ikke råd til at kaste en helt su efter det, når jeg både mangler cykel og det hele ;)
SvarSletDet er sørme også hyggeligt og dejlig nemt :)
SletDet kan også blive en dyr omgang hvis du også skal have en ny cykel.
Min cykel er heldigvis en cykel har været min farmors, hun skulle ikke bruge den længere ;)Så selvom den er brugt er den helt fin :)