♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

onsdag den 1. januar 2014

Rigtig Godt Nytår!


Vi havde en rigtig dejlig aften i selskab med gode venner og deres børn- Aksel holdt sig vågen helt til. kl. 02! hvor vores gæster tog hjem. Heldigvis sov han helt til 10.30- og tager forhåbentlig en god lang lur i barnevognen (i skrivende stund sover han).

Alle hyggede sig og kom godt ind i det nye år. Aksel var vældig betaget af fyrværkeriet og syntes det var "sejt" at kaste med knaldperler- iført beskyttelsesbriller! Ligesom Far. -Aksel gik meget op i, at brillerne skulle på, hvis man skulle ud at fyre krudt af!

De store raketter var også spændende, men de skulle helst ses på god afstand og gerne på armen af mor eller far.
 
Året 2013 er gået utroligt hurtigt- det har for vores vedkommende været et rigtig godt år fyldt med store begivenheder. Aksel fyldte 1 år, lærte at gå og snakke, og vi flyttede ind i vores nybyggede drømmehus! Tilmed blev det året hvor jeg blev gravid med lillesøster- som vi glæder og rigtig meget til at møde inden så længe!

Vi ser frem til alt det, år 2014 måtte bringe og glæder os til at opleve det hele som en familie på (snart) 4!  

Rigtig godt nytår til alle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar