♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

søndag den 5. januar 2014

Fødselsdag

 I går modtog vi denne fine nusse-bamse med posten. Det skal være fødselsdagsgaven til lillesøster fra Aksel, Martin og jeg.

 Jeg har længe siddet og studeret diverse internetsider for at finde den rigtige gave-  men Martin valgte så, at det skulle være denne nusseklud fra Kaloo, og den er bare så sød og blød.

Aksel fik også en nusseklud af os da han blev født, -en kanin-nusseklud af mærket Diinglisar med navnet Aksel broderet på. Vi ved endnu ikke hvad lillesøster skal ende med at hedde, så derfor måtte denne blive bestilt uden et navn. Dog tror jeg, at vi er næsten sikre (men det forbliver en hemmelighed lidt endnu).  
Vi håber den bliver rigtig god at putte med.


 
I dag er jeg i uge 35+0 og der er kun 35 dage til terminen! Alt er så småt ved, at være klar til lillesøsters ankomst- i hvert fald alt det praktiske.
 
 Vi aner jo ikke hvordan det bliver at få et lille spædbarn i huset igen- Eller jo, vi har jo alverdens erfaringer fra sidst og det er "kun" knap to år siden vi sidst befandt os med et spædbarn, men når det er sagt, så er ingen babyer ens.
 
 -Vil lillesøster være lige så opmærksom på sine omgivelser som Aksel? (som bl.a. kun var ganske få uger, da han reagerede på fremmede mennesker), 
vil hun nemt blive overstimulere i fremmede omgivelser og være ligeså sensitiv som Aksel var? 
 
Jeg tror lidt, at vi forbereder os på "det værste" og forsøger at ruste os selv, så det forhåbentligt bliver en spændende men selvfølgelig også en udfordrende oplevelse, at gå fra en familie på 3 og til en familie på 4- som endda indeholder to ble-børn. 
 
Jeg vil ikke påstå, at Aksel var en såkaldt "nem baby", men den dejligste baby, DET var han! Og det bliver hans lillesøster selvfølgelig også!
 
Martin og jeg har altid været et godt team og her i den sidste (lidt hårdere) del af graviditeten har han været fænomenal!
Han er den bedste far og kæreste man kunne ønske sig! 
Han har stået for stort set alt det huslige herhjemme- i hvert fald alt det mine bækkensmerter har sat en stopper for. Han har været den der har stået op om natten til Aksel, så jeg har fået lov at få min søvn, selvom han selv skulle op på arbejde dagen efter. 
Jeg tror vores forhold blev stærkere da Aksel blev født, og i de perioder vi har haft "modgang" eller hårde tider (ligesom så mange andre par), har vi været gode til at tale om tingene. Det tror jeg er en kæmpe styrke i vores forhold-  og så selvfølgelig at vi elsker hinanden.
 
Så jeg tror egentlig, at vi er ved at være godt rustet til at klare endnu en "fødselsdag" i familien!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar