Vuggestuestart

Astrid startede i Aksels vuggestue i mandags. Hun klarer det så flot!

Martin afleverer begge børn om morgenen (som han plejer med Aksel). Astrid siger ikke spor til at blive afleveret og går glædeligt over på armen på den pædagog/medhjælper der nu er "ledig".

 

Aksel synes situationen er lidt spøjs og bliver lidt ked og utryg. Men kombineret med alt det nye der snart skal ske med børnehavestart efter nytår, en masse julegøjl og nisser som han ikke helt forstår, men samtidig  synes er spændende og hører om alle vegne, så er det kun klart, at han reagerer lidt på det hele.

 

Astrid har kun været af sted i et par timer af gangen og har kun sovet formiddagslur i vuggestuen i går og i dag. Det har heldigvis passet med, at Aksel har været på tur med de ældste børn når jeg skulle hente Astrid tidligt. For Aksel vil jo også med mig hjem, hvis han så, at jeg hentede Astrid.
-Det kunne han selvfølgelig også godt komme, men han har også bare så meget glæde af at lege og pøle med sine legekammerater- og nu har han pludselig kun omkring 14 dage tilbage før han skal sige farvel og starte i børnehave. Så vi synes, at han skal have lov at "få det sidste med", inden 14 dages juleferie begynder.

 

I dag kom den første reaktion fra Astrid, på alt det nye. Til middag ringede de fra vuggestuen, for nu var Astrid altså mættet og klar til at komme hjem til moar! Vi havde aftalt, at jeg skulle hente ca. 12.30, så det passede med hendes middagslur- men det blev lige 30 min før.
Det har været så rart med gensynsglæden, når jeg kom efter hende, men de sidste par dage, har hun virkelig klynket og knuget sig hårdt ind til mig og jeg har næsten ikke måttet sætte hende fra mig, for at give overtøj på- det er for alvor begyndt at gå op for hende, at mor og far kan komme og gå.

 

Her til aften var hun også utrolig svær at putte og det hjalp kun, at jeg over flere gange, travede rundt med hende i mine arme, svøbt i dynen.
Om natten sover hun i tiden også bedst hvis hun er klistret HELT tæt op af mig.
Hun søger i den grad tryghed ovenpå de mange nye indtryg og oplevelser!

 

Modsat Aksel, som oftest græd og reagerede med det samme når han følte sig utryg- kommer Astrids reaktion på nye situationer og oplevelser som regel først senere, når hun er hjemme i trygge, rolige og vante omgivelser.

 

Hun er en utrolig udadvendt, imødekommende, nysgerrig, modig og udforskende lille spirrevip- og har meget sjældent været bange for fremmede. Det kommer hende helt klart til gode, når hun skal ud i den store "farlige" verden. (Og det er dejligt for hendes hønemor, der ikke kan bære når hendes børn er kede).

-Og så er det jo godt, at Astrid altid har sin trygge base herhjemme med sin mors trygge favn, når det hele lige bliver lidt for overvældende.

 

Jeg er spændt på hvordan næste uge kommer til at gå, og om hun fortsat er "nem" at afleverer eller om der pludselig kommer en reaktion dér -eller senere.

Der findes nemlig intet værre end når ens barn græder utrøstelig, klamre sig til én og lidt efter sidder tilbage med det mest ulykkelige udtryk bag ruden, sammen med en pædagog, mens man som forældre står og vinker, smiler falsk og forsøger efter alle kunstens regler at virke cool og afslappet med situationen, -for derefter at drage videre på job osv, med den største knude i maven. Det kan enhver mor skrive under på!

 

Jeg håber og krydser derfor fingre for, at vores prinsesse fortsat er ligeså sej som hun har været de sidste par dage.
Så kan jeg godt leve med, at hun først reagerer herhjemme- og at det betyder, at hun er lidt svær at putte og kun vil hænge på mor. Det er okay..