♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

mandag den 4. maj 2015

Ting tager tid...

 
I løbet af de sidste par måneder har vi, (langsomt) nået flere og flere af vores små haveprojekter. Vi har fået samlet børnenes legehus, som de fik af deres farfar og farmor- det har endda fået første omgang maling! Vi har fået anlagt "køkkenhave" med tre store højbede, sat hæk, og sat to små æbletræer.
 
Stille og roligt får vi nået vores mål og vi nyder at gå og sysle med det.
Livet med små børn, har dog lært os, at ting tager tid! I den forbindelse er vi blevet meget bedre til, at slappe af og tænke "vi når det vi når", fremfor at stresse over alt det vi gerne ville have nået.
 
Børnene nyder virkelig også, at vi bare er "os selv" herhjemme i weekenderne uden alt for mange planer og stress og jag.
 
 

Rundt om højbedene har vi lagt sorte granitskærver og i den ene ende af "Køkkenhaven", kommer der til at stå en bænk og lidt krukker til pynt og ikke mindst afslapning og hygge.
 
 Vores næste projekt (ud over at få luget de MANGE meter hæk) bliver, at få lagt skærver i vores "forhave", med et par træer og muligvis en rododendron busk, samt at få nedgravet tre stk. spots op langs vores indkørsel.
 
 
Ideer er der nok af, og jeg er spændt på at se, hvordan haven ser ud om 5-10 år!
.. og om vi til den tid kan gå ud og plukke vores egne æbler.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar