Astrid 2 år

 

Så blev hun 2 år!

 

Bloggen står lidt stille- dels fordi jeg ikke lige har haft gnisten til at skrive, ja for slet ikke at tale om, at have TIDEN til det.

Desuden har jeg på det seneste tænkt meget over hvad jeg egentlig har lyst til at dele med omverdenen af mit privatliv- om min families liv.

Det er da rart at vide, at der er nogen der gider at læse lidt med derude,og måske sætte gang i lidt tanker hos andre eller spændende debatter, men samtidig kan man pludselig også føle sig ret "udstillet". Hvem læser egentlig med? Hvor meget skal man dele om sig selv på sociale medier? Vil man på et senere tidpunkt blive stillet til ansvar for det man engang har skrevet?

 

Min lyst til at skrive opstod under min første barsel med Aksel i 2012- dengang var det rart at få "læsset" lidt af et sted, mens man sad derhjemme i sin lille barsles boble. Samtidig synes jeg, at det var død smart, at kunne bruge bloggen som en ekstra og mere detaljeret "barnets bog", fordi jeg jævnligt lavede oversigter over børnenes udvikling-  især Aksel (der var mere tid dengang).

Dem printede jeg ud og samlede til to "hæfter" med en masse data, som jeg er sikker på, at vi og børnene bliver glade for at læse en dag om mange år.    

 

Nå, men for at vende tilbage til vores nu 2 årige datter! Så er hun nu faktisk allerede 2 år og 17 dage.

Hun blev fejret med manér- både hjemme og i vuggestuen.

Hun trives og er rigtig godt med hvis vi ser på hvad en 2 årig gerne skulle kunne.

Uden at lyde pralende, så vil jeg sige, at hun er rigtig godt med faktisk.

 

Hun er utrolig adræt, vaks og vågen. Rent sprogligt har hun virkelig sparket r..! på det seneste. Hun har gang i en masse sproglige udfoldelser og snakker i små sætninger og gør sig rigtig godt forståelig rent verbalt.

 

For lige at opremse et par tegn på, hvor stor hun pludselig er, så kan her nævnes, at hun jævnligt (og bevidst) tisser på potten, hun smører selv smør på sit brød. Hun tager selv jakke og sko på. Og hun gør et ihærdigt forsøg med andre beklædningsdele. Hun har dog tydligt lettes ved fod- og benklæder. Hun befinder sig i "kan selv vil selv fasen"- der har hun egentligt været det sidste års tid ;)

 

I mit sidste indlæg var Astrid 18 måneder og blev endnu ammet ved behov. Dengang havde jeg på fornemmelsen at hun snart var klar til at stoppe- men det varede dog lidt endnu.

Faktisk helt indtil 1 uge før hun fyldte 2 år. Først da, kunne jeg mærke at hun var helt klar- og hun er ikke ammet siden.

Afslutningen på amningen foregik helt i hendes tempo -Og hvor er jeg glad for, at jeg lyttede til hende og mig selv. Det er så nemt at lade sig påvirke af andres relativt negative -eller rettere uvidende holdninger omkring amning.

Og JA! amning er fandeme hårdt arbejde (for moderen - i perioder), men det er absolut det hele værd.

 

Nu er hun for alvor ved at være vores (lille) store pige der er så kærlig, charmerende, viljefast og glad (det meste af tiden). Hun er (stadig) en vaske ægte tøse tøs, der ELSKER leg med dukker, barnevogn, hårpynt, kjoler osv. og ægte levende babyer kan hun ikke gå forbi, uden lige at skulle kramme, kysse og dikke dikke. Hun elsker at synge og synger mange opdigtede og kendte sange. Sammen med hendes skønsang hører der som regel også en fin lille dans med og hun kan godt lide at optræde og være i rampelyset.

Hun har dog også en indre vildbasse i sig og tumler gerne med storebror! Jo vildere jo bedre- hun har endda lige lært at slå kolbøtter!

 

Hun er meget udadvendt og elsker at snakke med nye mennesker. Hun lader sig ikke skræmme så nemt- dog er hun hunde angst for edderkopper i alle størrelser. Også kaldet "kravler, kravler". Som formentlig er et selvopfundet ord for edderkop på baggrund af sangen "Lille Peter Edderkop". (sødt) 

 

Hun er den største puttehøne og elsker at putte og nusse med mor og far. Efter en lang dag i vuggestuen er det bedste, at komme hjem og putte med mor og Aksel i sofaen (og selvfølgelig også far, når han kommer hjem fra job). ;)

 

Når hun er syg, træt eller ved at få tænder bryder helvedet løs! Hun kan forvandle sig til en lille pjevset og hysterisk djævel (selvfølgelig af god grund) Men det behøver vi ikke kommer nærmere ind på, for hun er heldigvis dejlig størstedelen af tiden ;) 

 

Ligesom sin storebror har hun først nu, lært at sove over 2 timer til middag og er begyndt at nærme sig dét man kan kalde, at "sove igennem".

 

Gud hvor gør en god nattesøvn (over 5 timer sammenhængende) meget godt for forældrene!

 Martin og jeg er totalt enige om, at små børn er fantastiske men lige nu, hvor de er 2 og knap 4 år, er det hele så meget lettere- hold nu op al den frihed vi føler. De er mere selvstændige, de kan kommunikerer deres behov mere tydeligt, de kan endda lege sammen og passe sig selv i op til halve og hele timer! Nå ja ja, de skal da stadig have hjælp til dit og dat og nu er det andre udfordringer vi står med.

F.eks. kunne det være en diskussion med en bund hysterisk 4 årig der går fuldstændig amok og har gang i ekstrem grænsesøgning. Eller en 2 årig der bagefter, ihærdigt forsøger at gøre storebror kunsten efter. (suk)

 

Men lige nu, er vi så småt ved at være der, hvor vi igen har mere tid til finde os selv og har mulighed for, at tænke lidt på vores egen behov frem for ALTID at skulle servicerer de små "pus". ;) Dét gør sørme også meget godt for forældrene.

 

Vi ELSKER vores lærke børn, og alt hvad det måtte indebærer at have børn. De er for det meste også rigtig søde og skønne og uden at jinxe det, så tror jeg heldigvis ikke vores opdragelse af dem har fejlet helt.