Ammer du stadig?

Nu er Astrid 18 måneder. Hun er lille og vaks, men hun stortrives.

Efter en rigtig træls oplevelse med fødsel og efterfølgende amning, da storebror blev født. Var det virkelig helt vildt at opleve en amning der bare lykkedes!

Endda på trods af at jeg fik brystbetændelse og derefter en sejlivet infektion med over 40 i feber i mange dage, som der krævede en lille uges indlæggelse.

Første gang, var bare 6 dage efter fødslen og anden gang var Astrid kun 20 dage gammel.

 

Shit det var virkelig hårdt og ikke mindst det, at jeg skulle undvære vores dengang kun knap 2 årige søn og far og stå "alene" med vores lille prinsesse på sygehuset. -Og nå ja, oveni hatten havde jeg et kejsersnit-ar der ikke ville hele. Det flød med sorte tykke klumper blod pga en stor blodansamling. Det krævede ugentlige ture på lægehuset, for at få skiftet forbinding, og at skulle ud af huset med en lille baby, så ofte, er i sig selv rigtig hårdt. Arret helede først efter knap 2 måneder! 

 Jeg fatter ikke helt hvordan jeg/vi klarede os igennem sådan en tur?
Et eller andet sted er jeg lidt stolt og fascineret over den instinktive moderlige råstyrke, der bare træder igennem, når det hele brænder på.

 

Det resulterede nemlig i at jeg fuldammede Astrid til hun var 6 måneder! og derefter blev hun ammet ved behov og om natten.

I dag ammes hun stadig lidt i løbet af natten eller tidlig morgen (liggende i sengen, og hvor hun bagefter kommer ind i sin egen seng og sover videre).

Af og til vil hun også gerne ammes lidt om eftermiddagen, ofte efter en lang dag.

Hun efterspørger selv og kommer endda ofte selv slæbende med amme puden. Hvis ikke ammepuden er at finde, ja, så finder hun da bare en anden pude. ;) 

 

Jeg havde en ide om, at det kunne være så fedt, hvis jeg bare kunne amme hende til hun var 1 måned, så 2 måneder og så måske 3 måneder. Da vi ramte 6 måneder, følte jeg mig så sej og lykkelig over, at vi havde klaret det!

Jeg havde desværre mistet en stor del af troen på, at kunne amme, efter oplevelserne med Aksel.
Dermed ikke sagt, at det, at jeg ikke kunne amme Aksel var en "fallit erklæring" for mig, for det var uden tvivl den bedste beslutning, at han fik min udpumpede mælk på flaske og senere hen modermælkserstatning og jeg har altid været helt afklaret med, at Aksel var et såkaldt "flaskebarn".

 

  Men nu er Astrid så blevet ammet i 18 måneder(!!), det er helt vanvittigt. Jeg troede, at det skulle være helt slut da hun var 12-14 mdr.(min egen forestilling i forhold til hendes alder osv).

Men som tiden gik blev min grænse også flyttet- og i forbindelse med, at Astrid selv efterspurgte det, kunne jeg bare ikke sige nej. Så det har været en selvfølge, at hun selv har fået lov, at styre "nedtrapningen", og nu kan jeg mærke, at vi er ved at nærme os slutningen.

På en måde bliver det fantastisk at få kroppen helt for sig selv og samtidig bliver det da også lidt vemodigt. For jeg har virkelig følt at amning har været en særlig hyggestund, også selvom jeg altid har været lidt blufærdig omkring det og bestemt ikke har brudt mig om at amme i alle offentlige forsamlinger.

 

Men at se hvordan Astrid har fået så meget omsorg, nærvær og i særdeleshed tryghed og indre ro, ved at blive ammet, så har det bare været det mest naturlige at blive ved. Amningen havde også nærmest magiske "opkvikkende" kræfter, når hun har været syg og sløj.

 

Så J a!

 Jeg ammer stadig- hvilket for nogen virker underligt? frastødende? eller måske endda ulækkert?

Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, for sådan havde jeg også selv tænkt- men det var før jeg selv fik børn - og jeg blev klogere.

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler amning op til 1 års alderen, WHO anbefaler amning op til 2 år.

 

Efter jeg er blevet mor, har jeg lært at anbefalinger er anbefalinger, men det moderlige instinkt vinder og det er individuelt hvad der er rigtig og forkert.

Vi er alle forskellige og derfor er det bare enorm vigtigt, at man lærer, at sorterer i de mange råd og anbefalinger der strømmer ind, ligeså snart man bliver nogens mor -og lærer at mærke efter, hvad der føles rigtig for én selv og sit b a r n!