♥ Astrid og Aksel ♥

♥ Astrid og Aksel ♥

tirsdag den 31. juli 2012

5 måneders vaccination!

I går d. 30 juli fik Aksel sin 5 måneders undersøgelse samt vaccination. Han klarede det bare så flot! Ved det første stik kiggede han bare lidt misfornøjet på sygeplejersken, men ved det andet stik var han ikke helt tilfreds, da det svier en del når vaccinen sprøjtes ind. Dog var han hurtigt glad igen og kunne fint smile til sygeplejersken. Vores dygtige lille prins! Han vejer 6680g og måler 67cm.

Til 3 måneders vaccinationen fik han feber omkring 10 timer efter, og det skete også denne gang. Han blev meget pylret, græd en del og kunne ikke finde hverken ro eller hvile. Feberen kom kl. 21 om aftenen, så han fik lov til at putte hos mig i sengen.
-Kun iført ble, sin egen dyne, lidt vand, en kold fugtig klud til panden og masser af trøst og kærlighed faldt han i søvn og puttede hos mig hele natten.
Han vågnede en del gange i løbet af natten, så det var en lidt hård nat for os begge. Martin sov i stuen, så han kunne være frisk til arbejde næste dag (og så han ikke forstyrrede os med sin snorken) ;) -Dog stod han op og hjalp til med at varme mælk.

Næste morgen var feberen næsten væk og Aksel var ved godt mod. Han havde dog ikke den store appetit, men han fik lidt grød med en masse æblemos i og en masse vand.
Om eftermiddagen kom der igen lidt feber, men hen under aftenen var det næsten væk. Han var lidt pylret da ha skulle ligges i seng og måtte lige vugges til ro på min arm inden han kom over i sin seng. Kl. 20.30 sov han. 
Nu skal han heldigvis ikke stikkes igen før han er 12 måneder ;)

....Og lige lidt billeder af charmetrolden!

Her ligger han og hygger på legetæppet med sit tog :)

Charmetrold!


 
Han VIL SELV holde ved sin kop når han får grød! og bliver meget utilfreds hvis mor vil tage den fra ham ;) Han er virkelig begyndt at blive en lille personlighed med sin egen vilje og stædighed!

Her med nattøj på og snart klar til at blive puttet... eller... Aksel er vist klar til lidt ballade ;)


Lige til noget helt andet...
Nu har jeg endelig fået bestilt nyt stof til min Basson Uldpose :) Har en veninde som kan sy et nyt betræk. (da jeg slet ingen forstand har på det) ;)
Det nuværende betræk fejler ikke noget, men jeg synes bare, at den kunne trænge til et personligt pift.
Jeg har valgt nogle farver og motiver som både Martin og jeg kan lide og så har jeg/vi bevidst valgt at stoffet, skal kunne passe til både piger og drenge (i tilfælde af, at vi engang får en pige?) :)
Yderstoffet skal være mørkebrunt fløjl, da det er rimelig slidstærkt, men samtidig blødt og lækket. Inderstoffet bliver med et motiv af skovens dyr i friske farver.
Udenpå, regner jeg med, at der også skal syes et par af dyrene på, fra det stof der bliver i overskud.
Nu mangler jeg bare, at få bestilt orange eller grønt bånd til tittekant, samt snore og knapper til lukningen.
Glæder mig til at se det færdige resultat :) Er sikker på den nok skal blive fin og lækker at putte i.



Stoffet er købt fra denne hjemmeside: http://www.malika-rosa.dk/shop/diverse-sytilbehoer-95c1.html


2 kommentarer:

  1. De er ikke så sjove de vaccinationer, Andrea havde også lige en feber dag, men det gik heldigvis hurtigt over igen.
    Spændende med betrækket, er sikker på det bliver super flot. Glæder mig til at se det færdige resultat :-)

    SvarSlet
  2. Nej de vaccinationer er lidt dumme, men som du siger er det hurtigt over! Heldigvis :)
    Ja, håber også det bliver godt med nyt betræk, så har han en lækker pose at sove i når vejret bliver køligere :)

    SvarSlet