☆ Aksel og Astrids Mor ☆: Fantastiske far

Jeg må altså lige lave et indlæg dedikeret til Martin- simpelthen fordi han er min klippe, min bedste ven, min største kærlighed og min sikre havn.
Med hånden på hjertet, så har det virkelig sat parforholdet på prøve at være blevet forældre til to guldklumper!
Shit mand! Lige pt trækker det virkelig tænder ud at putte unger ved aftenstid.. Nøøøj hvor kan det tage lang tid. Mest pga Astrid, som vi lige nu er ved at øve i at skulle falde i søvn uden at blive ammet i søvn og samtidig i egen seng. Hold k..ft! Hun kan skrige højt, hvis det ikke går som hun ønsker!
Men Martin er heldigvis den der har mest rygrad herhjemme og holder fast når beslutningen er taget! Jeg selv, duer bare ikke til de "kampe" der- især ikke når jeg er træt og mest af alt selv trænger til søvn og hvile. (Det skal lige tilføjes, at Astrid på intet tidspunkt får lov at græde/skrige sig i søvn).

Forleden aften var jeg i byen for første gang i over 1 år!! Jeg har på det sidste virkelig følt mig "indespæret" og begrænset pga amning og det er faktisk kun meget få gange jeg har været ude af huset uden børn. Men endelig turde vi tage springet!

Martin var hjemme og skulle for første gang i 9 måneder være alene og putte begge børn. Vi havde forsøgt at forberede os på det værste og bla. sørget for en sutteflaske med vand og en med min udmalkede mælk, som jeg havde haft i fryseren (på trods af at Astrid nægter sutteflaske). Men tænk, det blev slet ikke nødvendigt! Astrid brokkede sig ganske vist, og Aksel skulle lige snakke og have vand et par gange, men begge børn sov kl. 20!!

Jeg var så stolt af Martin og jeg nød virkelig mine timer i "friheden"- nød at kunne spise min mad langsomt uden forstyrrelser, at kunne følge med i samtaler i det hele taget bare at komme ud - og jeg var først hjemme kl. 01! Shit hvor var jeg smadret dagen efter- og det til trods for at, Astrid kun vågnede to gange den nat og jeg jo ikke havde indtaget en eneste dråbe alkohol.

På min fødselsdag, var Martin ikke på toppen, men han havde alligevel sørget for fine gaver til mig fra ham og børnene. Han ved jeg elsker nips og havde endda selv valgt noget ekstra ud over det som stod på min ønskeseddel.

Det giver udfordringer med små børn, og det kræver tålmodighed og tid at finde sine rutiner og rytmer i dagligdagen- det vigtigste er nok at kunne være sin partners støtte, at kunne give plads når det hele ramler og ikke mindst at have evnen til af og til, at lukke ørene og kunne se igennem de svære tider.